Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udvalgsformand: Besparelse må ikke gå ud over ordblindeundervisningen i Auning

Formanden for Børne- og ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune afviser, at Auning Skoles prisbelønnede PLC skal opgive sit arbejde med ordblinde elever som følge af en udmeldt besparelse.

Foto: Læringscentret Auning Skole
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
13. november 2020, kl. 15:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Auning skole er ikke i en situation, hvor de må lukke læringscentret. Det tror jeg heller ikke skolen har planer om", siger Mads Nikolajsen (SF), som er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs.

Han står uforstående overfor, at Auning Skoles skolebestyrelse har valgt at udsende en pressemeddelelse om at skolen formentlig bliver nødt til at beskære sin PLC så voldsomt, at man ikke kan fortsætte med sine indsatser overfor skolens ordblinde elever.

Danmarks bedste skole-læringscenter trues af massiv besparelse

Pressemeddelelsen har blandt andet ført til en artikel i Randers Amtsavis, For få måneder siden blev Auning Skoles PLC kåret som 'Årets PLC', ikke mindst på grund af sin indsats med at aftabuisere læsevanskeligheder.

Årets PLC aftabuiserer læsevanskeligheder

Nødvendigt hastværk

"Skolen er stolt af det arbejde, Norddjurs er stolt af det" fortsætter Mads Nikolajsen. "Jeg tror, næstformand (i skolebestyrelsen, red.) Søren Blach sætter sagen på spidsen i amtsavisen. Overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen".

Det er ifølge Mads Nikolajsen korrekt, at Auning skole tildeles færre midler til specialundervisning, som en konsekvens af en omfordeling i hele kommunen, og han 'lægger sig fladt ned' og beklager, at omfordelingen er kommet uden den grundige høring, kommunen plejer at have, men fastholder at den nye omfordeling var nødvendig, oprettelsen af en friskole betød store ændringer i elevgrundlaget i en bestemt del af kommunen.

Nyåbnet friskole er nu størst i Norddjurs Kommune

"Vores gamle tildelingsmodel blev uretfærdig for dette område" siger han.

Besparelser må ikke gå ud over undervisningskvaliteten

Mads Nikolaisen oplevede, at lokalpolitikerne havde en god dialog forældrebestyrelsen på Auning Skole om det nye budget.

"Nu er Auning Skole, ligesom vore andre skoler i fuld gang med at omlægge specialundervisningen med de tildelte resurser. Hvis den omlægning betyder, at nuværende undervisningsniveau ikke kan gennemføres, så må skolen gøre børne- og ungdomsudvalget opmærksom på det", siger han.

"Vi er nemlig ikke kun forpligtet på de beløb, der står i budgettet, en også på at undervisningsniveauet ikke forringes. Det betyder ikke at alt skal være som i sidste skoleår. Men for eksempel fjernelse af al ordblindeindsats på læringscentret, uden noget alternativ, vil være en sænkelse af niveauet, og derfor ikke i orden".

Norddjurs Kommune fyrer en tiendedel af lærerne

Så hvis skolebestyrelsen på Auning Skole ikke kan finde besparelserne uden at det går ud over indsatsen for ordblinde elever, hvad skal der så ske?

"Så er det op til os i Børne- og Ungdomsudvalget at finde løsning. Hvis de ikke kan fastholde undervisningsniveauet med de midler, de har, så har de for få midler. Så må vi udvalget finde flere midler".

Mads Nikolaisen ser frem til dialog med Aunings skolebestyrelse, når den har vurderet sin aktuelle økonomi og kommet med forslag til, hvor besparelsene kan findes. "Og så glæder jeg mig til at komme i praktik på Auning Skoles meget anerkendte specialenhed om en uges tid. Jeg tager en gang i mellem ud på en af vore institutioner, for at blive klogere på arbejdet der".

Ny aftale i hårdt ramte Norddjurs sikrer lærere mulighed for at forberede sig hjemme

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udvalgsformand: Besparelse må ikke gå ud over ordblindeundervisningen i Auning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS