Bachelorprojekt Dansk udskoling
0   19

Bachelorer: Tegneserier kan være en nøgle til ældre litteratur

Det kan være en udfordring at formidle ældre litteratur, men ved at skabe tegneserier over værkerne, gennemgår eleverne de samme processer, som i klassisk litteraturanalyse, siger Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems.

"At skulle formidle litteratur fra 1800-tallet til elever, som er født efter år 2005, er en opgave, der kan være forbundet med frygt for selv garvede skolelærere", skriver Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems i indledningen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

Den moderne verdens livsformer med hastige, mangfoldige og konstant skiftende indtryk står i stærk kontrast til det krav om fordybelse og indlevelse, som den ældre litteratur kalder på med dens fremmedartede sprogbrug og langsomme fortælletempo.

Det er ikke nok, at man som lærer har stor passion for bestemte forfattere og litterære æraer: Man kan have brug for nye og anderledes didaktiske tilgange til den litterære analyse, og man har i hvert fald brug for indsigt i de problemstillinger, som knytter sig til at formidle og undervise i ældre litteratur til børn og unge, skriver Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems.

I problemformuleringen spørger de derfor: "Hvilke lærerfaglige udfordringer kan der være i forhold til at undervise samtidens udskolingselever i ældre skønlitteratur? - og hvordan kan man som dansklærer facilitere mødet mellem eleverne og den ældre tekst på en motiverende måde"?

Artiklen fortsætter under banneret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

 

Den ældre litteratur kalder på nærvær

"Altså, de har virkelig svært ved at sidde i 20 minutter og læse i den samme bog. Altså, de er jo vant til hele tiden ligesom også at blive afbrudt i det, de gør, for så kommer der lige et eller andet på nettet, som de lige skal klikke på. Og der er jo altid nogen, der lægger noget interessant op, det ved man jo, så man tænker sådan: wow, det bliver jeg nok lige nødt til at se", fortæller en af de lærere, de har interviewet.

Den ældre litteratur har et tempo, som kalder på nærvær og evnen til fordybelse.

"Altså der er noget med tempoet i ældre litteratur, som er ekstremt lavt, fordi der kan være rigtig mange beskrivelser, og det synes moderne unge er det bliver hurtigt kedeligt for dem ikke. De er vant til at der er mere action. Så sådan noget med lange beskrivelser, hvor der ikke er så meget handling, og hvor den handling, der er, måske er lidt svær at forstå. Det er tungt for dem", siger en anden lærer.

Da den ældre litteratur er forskellige sproglige repræsentationer af i mange henseender forældet dansk, kan den være svær for samtidens elever at forstå, da mange af ordene ikke er almindelige hverdagsbruge i hverdagsbrug, skriver Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems.

Deres projekt bygger på interviews med tre dansklærere fra udskolingen og spørgeskemabesvarelser fra 20 udskolingselever.  Syv har svaret enig og otte delvis enig, på spørgsmålet om, de syntes, det er svært at læse og forstå ældre litteratur. Eleverne siger selv, at der er mange svære ord.

Tegneserier til hjælp

Man kan med fordel kan inddrage multimodale metoder i sin undervisning i arbejdet med den ældre litteratur, mener Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems, der undersøger, hvordan multimodale og æstetiske tilgange kan motivere og støtte elevernes læring i mødet med den ældre litteratur.

På spørgsmål om, hvilke konkrete metoder, der hjælper dem til bedre at forstå ældre tekster, nævner eleverne både film, tegneserier, lydbøger og museumsbesøg.

To af de interviewede lærere har gode erfaringer med at inddrage tegneseriemediet i formidlingen af en ældre tekst. De benytter begge det digitale tegneserieprogram Pixton, hvor eleverne i hold på to eller tre skal tegne en bid af teksten som en tegneseriestribe. De tegner ikke selv motiverne, men udvælger dem via en motivbank.

En af de interviewede lærere fremhæver, at inddragelsen og produktionen af tegneserier har en rigtig god evne til at cementere ord i elevernes bevidsthed, som de ikke kendte i forvejen.

"Bare det at oversætte, hvad de forskellige ting betyder, det glemmer de hurtigt. Det er en god idé at bede dem om at lave nogle tegneseriestriber, dykke ned og bede dem om at lave et billede af lige præcis denne situation", siger han.

Eleverne kan lave en visuel repræsentation af et ord, sætning eller handling og det støtter dem i at forstå teksten. 

Eleverne stiller selv spørgsmålene

Læreren beskriver, hvori det centrale potentiale i denne form for multimodal reproduktion består: "De har en masse diskussioner indbyrdes, når de skal have elementer ind i tegneserien, for der er mange ting, de kan vælge imellem. Det giver en samtale hos dem. De tænker jo ikke, "nu sidder vi og analyserer teksten." eller "nu svarer vi på nogle spørgsmål", for de stiller jo faktisk spørgsmålene selv."

Når eleverne skal lave en tegneseriestribe i Pixton, bliver de nødt til at foretage en masse valg i udformningen af striben. Hvilken baggrund ? Hvilke figurer? Ansigtsudtryk? Tekst i talebobler?

Disse valg og diskussioner er i mange henseender den samme proces, som eleverne gennemgår, når de arbejder med teksten i en mere klassisk litteraturanalyse, som så bare ville foregå i en klassesamtale. Eleverne opfatter det ikke som direkte tekstanalyse. "De laver jo faktisk noget analysearbejde, men de opfatter det måske mere som en diskussion af, hvad der vil være bedst i forhold til det, vi arbejder med". 

Tegneserie er en måde at koble elevernes oplevelsesverden til den ældre litteratur. Selvom litteraturen er gammel, behøver metoden ikke at være hverken "klassisk" eller "kedelig", skriver Marie Louise Riddersborg og Frederik Kjems i projektkonklusionen.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.372 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
427 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.509 andre er allerede tilmeldt