Blog
5   81

Urimelige krav under urimelige forhold

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er urimeligt at forvente, at den virtuelle corona-undervisning i de praktisk-musiske fag, kunne være undervisning, der levede op til fagenes mål. Vores fokus var på andre kernefag, for det var dét, vi var blevet bedt om at have. Nu fortæller PRT os, at eleverne havde krav på praktisk-musisk nødundervisning, og derfor bør kunne gå til eksamen til sommer.

Det er urimeligt at forlange, at eleverne skal være klar til at gå til valgfags eksamen til sommer. Jeg har svært ved at tro på, at Pernille har glemt, at marts var måneden, hvor corona sendte alle elever og lærere i virtuel corona-skole. Pernille, straf ikke eleverne for de urimelige forhold corona skabte i folkeskolen. Beløn dem i stedet for deres tålmodighed, da de var nogen af de sidste, som fik lov til at begynde i skole igen. Lad dem få en værdig afslutning på deres valgfag - overfør årskarakteren til eksamenskarakteren.

I retningslinjerne, som kommunerne sendte ud omkring nødundervisning, fik lærerene besked på, at vi skulle koncentrere os om fagene dansk, matematik og naturfag. Nu understreger PRT, at eleverne også havde krav på undervisning i de praktisk-musiske valgfag. Krav er én ting, reel mulighed for at gennemføre det, er en helt anden ting. 

Vi forsøgte alle at få det absolut bedste ud af situationen. Vi havde fokus på det, som vi blev bedt om af kommunerne. Men at forvente, at den undervisning der foregik i de praktisk-musiske fag i den virtuelle undervisning, kunne sidestilles med det der skulle have forgået i skolernes faglokaler, er helt uden af proportioner. 

Vi blev alle sendt hjem d. 16. marts. De ældste klasser var nogen af de sidste til at vende tilbage til skolebygningerne. D. 16. maj var de fleste tilbage igen, men faglokalerne var lukket ned, på grund af de mange corona-retningslinjer. Skal vi lige mindes, hvordan eleverne skulle være isoleret i deres egne klasser, med så få lærere som muligt gennem dagen, i nødskema og uden at rykke lokale? Det står stadig helt klar i min hukommelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er uretfærdigt at forvente, at eleverne kan gå til eksamen og klare sig bare nogenlunde, når de mangler så meget reel, eksamensrettet undervisning. 

I følge vejledningen til den "Prøveforberedende undervisning i billedkunst som valgfag", så skal eleverne bl.a. kunne "dokumentere sine eksperimenter, arbejds- og skitseproces, fx via en portfolio". Eleverne vil helt konkret mangle dokumentationen, fra de to måneders digitale corona-skole, og den efterfølgende nødskema undervisning, da faglokalerne ikke måtte bruges.

I vejledningen til billedkunst som valgfag, står der bl.a., at læreren ved forløbets start skal introducere "... hovedsigtet, fx tematisk eller materiale­ undersøgelser, mulige arbejdsformer, hvad læreren mener, eleverne kan lære, hvilke arbejdsformer der vælges og forventninger til produkt og portfolio.".  I mindst to måneder, er eleverne gået glip af den indføring, som skulle have ført dem ind i den kreative proces. Rammerne for guidning, har ikke været så lige til, i den virtuelle skole. Det er trods alt stadig børn, vi taler om her.

Oven i det kommer alt det praktiske med materialer og for nogen også IT-redskaber, som ikke alle har haft adgang til. Undervisningen i valgfaget billedkunst skal fx bygges op omkring materialeeksperimenter. Hvordan skulle vi lave kvalitets undervisning, når eleverne ikke engang havde materialer og værktøj til rådighed? Der er grænser for, hvor mange gange vi kunne sende dem ud og lave landart. De fleste børn og unge var jo begrænset til hjemmets fire vægge. Det var endnu sværere, når det hele skulle dokumenteres og foregå virtuelt. 

Det er først nu, få uger efter sommerferien, at de fleste skoler har åbnet op for faglokalerne. Det er en periode på tre skole måneder + en hel sommerferie, hvor eleverne har været mere eller mindre væk fra faget.

Det nytter ikke noget, at Pernille Rosenkrantz-Theil nu kommer og siger, at eleverne havde krav på undervisning i de praktisk-musiske fag, når så mange omstændigheder gjorde, at det ikke var muligt. 

Endnu en gang må lærerene tage eleverne i forsvar, og argumentere for, hvorfor det her er totalt urimeligt. Det nederlag, som mange elever vil stå tilbage med efter eksamen, det har de simpelthen ikke fortjent. Vi står stadig i en helt unik situation. Denne generation skal skånes for så mange af de konsekvenser, som corona har bragt med sig.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.572 andre er allerede tilmeldt