Godt seks timer endnu: 73 procent har stemt

Flere end 33.000 lærere landet over har klikket sig ind og afgivet deres stemme for eller imod arbejdstidsaftalen seks en halv time, før afstemningen lukker kl. 16 i eftermiddag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Øjebliksbilledet kl. 7:30 tirsdag morgen er, at 33.601 ud af 46120 stemmeberettigede medlemmer har været forbi den elektroniske afstemning, som gennemføres via firmaet Assembly Votings platform. Det svarer til en deltagelse på 72,856%

I 2018 var deltagelsen i overenskomstafstemningen den højeste nogensinde, 77,8, og da havde stemmeprocenten da også passeret de 70 allerede tre døgn før afstemningen lukkede.

Dette års afstemning har været kritiseret for, at kun lærere, der arbejder under arbejdstidsloven fra lovindgrebet i 2013, må deltage, og at de ledige medlemmer dermed er udelukket. Vi skal tilbage til OK-afstemningen i 2015 for at se urafstemningsdeltagelsen opdelt på grupper, men dengang skrev folkeskolen.dk undervejs i urafstemningsforløbet, at de ledige havde den laveste deltagelse. På et tidspunkt, hvor 53 procent af folkeskolelærerne havde stemt, havde kun 7 procent af de ledige afgivet deres stemme, fremgår det af artiklen fra dengang.

2015: Stemmeprocnten svinger i DLF's grupper

Afstemningen lukker kl. 16 i eftermiddag, og folkeskolen.dk forventer at kunne offentliggøre resultatet cirka en halv time senere. Alle stemmeberettigede skulle have modtaget en mail fra DLF med link til afstemningen, men man kan også stemme ved at logge sig ind med NemID via dlf.org

Powered by Labrador CMS