Debat Kronik Pædagogik
3   33

Hvorfor har den fremtidsparate skole leg på skoleskemaet?

Legen er på skoleskemaet i fagtimerne, og lærerne kvalificeres gennem uddannelsen til at skabe legende læringsmiljøer. Sådan bør vi indrette vores folkeskole for at sikre kommende generationer til fremtidens samfund, argumenterer professor Dion Sommer.

Da jeg i gamle dage gik i skole, foregik legen kun i frikvarteret. Sådan er det vist også mange steder i dag. Men hvorfor kalder fremtiden på leg - ikke kun i skolegården, men i fagtimerne? Lad mig svare på netop dét spørgsmål ved at sætte fokus på fremtidens dramatisk nye krav til folkeskolen.

Selv i denne coronatid banker fremtiden vedholdende på skolens dør og vil ind. Det kan krisen ikke ændre på. Skolens langsigtede opgave er nemlig at forberede næste generation bedst muligt til et godt liv i fremtidens samfund. En fremtid, hvor det 21. århundrede med sikkerhed er på vej ind i den såkaldte humanoidalder:

Artiklen fortsætter under banneret

Når 1. klasses Jens og Line er voksne, lever de i en transformeret verden fyldt med selvlærende, menneskelignende robotter, kunstig intelligens og automatisering. Globalt udskiftes nu millioner af menneskejob med robotter. Coronaresistente logaritmer, som »ved«, »tænker« og »husker« langt hurtigere og mere fejlfrit end noget menneske. Halvdelen af USA's arbejdsmarked kommer inden for tyve år i højrisikozonen for invadering af kunstig intelligens - manuelle job, professionelle og akademiske vidensfag står i risiko for udradering. Denne fremtid er hastigt på vej til Danmark.

Er skolens formål så at kvalificere Jens og Line til dén fremtid?

Ikke hvis vi studerer folkeskolens formålsparagraf. De nationale test eller Pisa-testen - som (i øvrigt fejlagtigt) måler etableret viden - gør det heller ikke. Disse test dumper med deres måling af elevens konvergente (logiske) tænkning. Fremtidssamfundet tørster derimod efter divergent tænkning, skaberevne, kreativitet, kompleks problemløsning, kritisk tænkning, perspektivtagning, empati og samarbejdsevner. Her giver robotternes kolde logaritmer op over for sådanne unikke menneskelige kvaliteter.

Hvorfor er svaret så at sætte legende læring på skoleskemaet? Fordi international forskningsevidens påviser, hvordan netop leg, under de rette betingelser, udvikler de nævnte fremtidsparate evner samt endog literacy og matematik. Den fremtidsparate skole bruger derfor ikke kun legen i de kreative fag, men også i fagtimerne.

Globalt eksperimenteres nu på livet løs med leg helt fra grundskolen til universiteterne. Singapore-eksperimentet er blot ét eksempel: Legen er på skoleskemaet i fagtimerne - helt fra grundskole, ungdomsuddannelser til universiteter. Lærerne kvalificeres gennem uddannelsen til at skabe legende læringsmiljøer. Elever og studerende opmuntres til at gå undersøgende til værks, vise kreativitet og tage ejerskab over deres egen læring.

Men forskning viser dette: Forventer elever evaluering gennem testning af deres viden, stivner de kreative udtryk i klasserummet. Så hvad med at skabe en anden tilgang til dét at lære fagviden? I et miljø styret af legende nysgerrighed og sulten opdagelsestrang. Hvor spørgsmål driver lysten til at søge svar og fordybe sig. Fra »facts-« til »mulighedstænkning« - det vil sige at kunne forestille sig væk fra, hvad ting »er«, til hvad de »kunne være«. At under det ordinære ligger det ekstraordinære gemt. At supplere konvergent tænkning med divergent tænkning, som er kongevejen til kreativitet. Hvor »nulfejlskultur« må vige, til fordel for at lærere bevidst, strategisk giver deres elever frihed til at afprøve, fejle og prøve igen.

Det handler faktisk om at skabe en læringsrevolution, som ikke kun skal bruges i de musiske og kreative fag. Men det kræver både et atypisk mindset hos læreren og en metodik til, hvordan legende lærende kreativitet aktiveres i klassen.

Her er nogle ideer til læreren til, hvordan det sker:

Gå foran med en undersøgende tilgang til dit fag.

Væk og brug dine elevers nysgerrige spørgsmål.

Respekter og perspektiver dine elevers »ukorrekte« idéer.

Indfør opgaver, hvis løsning har flere rigtige svar.

Skab legende kreative processer.

Påskøn originalitet.

Styrk dine elevers selvværd og tro på egne idéer.

Spot, støt og udvikl unikke talenter og styrker.

Nedton ydre belønning.

Ros mindre elevernes resultater, men påskøn vedholdenhed i opgaveløsning.

Undgå de korrekte svars regime.

Undgå intern konkurrence, og skab et aktivt lærende fællesskab.

Opbyg en »vi vover«- og »vi tør fejle«-kultur.

Brug undervisningsmateriale og øvelser, der fremmer legende lærende kreativitet.

Opsøg viden og lær, hvordan du arbejder med legende kreative læringsprocesser.

Bør denne legende fremtidens skole fortone sig som en naiv drøm?

Nej, siger den verdenskendte finske skoleforsker Pasi Sahlberg og kollega i en banebrydende bog om leg i skolen. De foreslår ligefrem, at skoler går sammen om at oprette et »Akademi for Fejl«. Her opmuntres eleverne og deres lærere til at bruge legende kreativ eksperimentering og intelligent risikotagning som stier til ny erkendelse og viden. Elevernes vildveje bruges aktivt til at »gå nye veje« for at blive klogere. Hvorfor anses det at fejle som modpol til succes?

Legen har trange kår i dagens folkeskole. Dog forsøger det interessante danske projekt Sunde børn bevæger skolen at få bevægelsesleg ind i skolen. Pointen er, at det først og fremmest skal være sjovt. Sidegevinsten er, at det faktisk skaber masser af nye synaptiske kommunikative forbindelser i hjernen. Det vil sige, at selve hjernens kapacitet til at processere læring forøges, når legen er på skoleskemaet. Men for at legende kreative processer i klasserummet ikke ender i en evig brainstorm, i ufrugtbart kaos eller i konstante blindgyder, skal læreren faktisk være uddannet i håndteringen af legende, kreative, idegenererende læringsprocesser. Det bør være et selvfølgeligt fremtidigt fag og pensum på uddannelse og efteruddannelse.

Til videre læsning:

Sahlberg, P. & Doyle, B. (2019): Let the children play: How more play will save our schools and help children thrive. Oxford: Oxford University Press.

Sommer, D. (2020): LEG - en ny forståelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Serien: Professionernes begreber.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ