"Det eneste, der vil hjælpe, er at alle kommer i skole hurtigst muligt. For jo længere tid der går, jo flere sårbare børn begynder at få angst, depressioner og ensomhedsfølelse - så inden længe skal der laves nødpasning til en stor bunke elever, og så kan vi lige så godt få dem alle sammen i skole".

Sådan lyder det fra Marlene Qvist Simoni, der udover at være uddannet lærer og arbejde med ungerådgivning, også er mor til en dreng i 7. klasse og formand for den nordjyske forening BHOV for forældre til børn med særlige behov.

Hun reagerer efter, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag aften - som omtalt på folkeskolen.dk - slog fast, at mange kommuner og skoler ikke "har fanget", at langt flere sårbare børn og unge med særlige behov skal have tilbud om at komme i skole med det samme, selv om skolerne stadig er lukkede for eleverne i 6.-10.-klasse.

Minister: Langt flere elever skal have tilbud om at komme i skole 

Marlene Qvist Simoni er enig med undervisningsministeren i, at der sidder mange sårbare børn derhjemme, som er de store tabere lige nu. Hendes egen søn går i en almen 7. klasse med specialpædagogisk støtte. Han har ikke fået et særligt undervisningstilbud fra skolen under nedlukningen, og Marlene Qvist Simoni har bevidst valgt ikke at efterspørge det.

"De vil bare gerne passe ind"

"De store elever har ikke rigtig fået tilbud som de små og som specialeleverne - i hvert fald ikke i Aalborg. Og jeg kunne da godt vælge at ringe til min søns skole og sige, at de må finde ud af noget, for det her holder ikke - men det har jeg valgt fra", siger Marlene Qvist Simoni og forklarer:

"Min søn har da ikke lyst til at skulle op på skolen, mens alle hans klassekammerater sidder derhjemme, og sådan er der mange der har det. Det er jo bare med til at gøre dem endnu mere specielle, og det har de ikke lyst til, når de er i almenskolen og bare gerne vil passe ind ligesom alle de andre", siger Marlene Qvist Simoni.

Hun står ikke alene med sit ønske om at lade alle de hjemsendte 6.-10.-klasses elever komme tilbage i skolen i stedet for at fokusere på den voksende gruppe af børn og unge, der lider under at gå derhjemme. Samme reaktion på ministerens opråb kommer fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der ligeledes frygter, at skolernes særlige fokus på elever med særlige behov kan medføre en "stigmatisering, som kan være endnu værre".

Hjortdal til politikere: Lemp reglerne, så alle kommer i skole før sommerferien

Frygt for stigmatisering 

"Begrebet sårbare børn og unge er blevet bredt ud, og ministeren har ret i, at mange af de her elever ikke er i skole. Men det er også en balancegang, og de organisationer, der arbejder med børn og unge, advarer om, at vi skal passe på, at vi ikke kommer til at stigmatisere dem ved at sige 'dig, dig, dig - du skal i skole, for din familie duer ikke'. Det bliver meget synligt, og det skal vi være opmærksomme på", siger Claus Hjortdal.

Ligesom Marlene Qvist Simoni peger han på, at det vil være bedre at få alle de ældste elever tilbage i skolen i én eller anden form, hvad enten det vil være nogle timer dagligt eller ugentligt.

Ved at knække sammen af pres og ansvar

"Så bliver det ikke så tydeligt, at der er nogle, der må gå derhjemme, og nogle der ikke må. Hvis vi kan få alle tilbage, samtidig med at vi får nogle lettelser i de regler, der lige nu er for 0.-5.-klasse, så vil det også kunne frigøre nogle lærerkræfter - for lige nu har vi ikke resurserne til det her. Det skulle meget gerne komme sammen med en gradvis åbning for de store elever, for så kan vi frigøre nogle kræfter", siger skoleledernes formand.

Han understreger, at skoleledere over hele landet står med utroligt mange udfordringer for tiden.

"Vi tager det gerne på vores kappe, at vi ikke har været dygtige nok til det her, men vi har simpelthen brug for mere hjælp og støtte. Jeg siger dig: Skolelederne har travlt derude - de er ved at knække sammen af pres og ansvar og konstante ændringer", siger Claus Hjortdal. 

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn