Dansk som andetsprog
1   5

Forsker: Sprogprøven bør ikke stå alene

Sårbare elever i 0. klasse kan komme i klemme, fordi de ikke modtager sprogstimulering under coronakrisen. Skoleledere bør derfor ikke lægge for stor vægt på sprogprøven i børnehaveklassen, advarer lektor.

Børnehaveklasseelever på 40 skoler skal i dette skoleår gennem flere sprogprøver og sprogstimulering for første gang. Klarer de ikke prøverne, kan de som udgangspunkt ikke rykke op i 1. klasse. Men nu minder en af forskerne bag sprogprøverne om, at i år ikke er et normalt undervisningsår på grund af coronapandemien. Landets skoler har været lukket, og det bør skolelederne tage hensyn til.

»Der er krav om, at børnene får hjælp og sprogstimulering i løbet af skoleåret. Det gør de fleste ikke lige nu. Der er virkelig nogle børn, der kan komme i klemme«, siger Laila Kjærbæk, lektor på Syddansk Universitets Institut for Sprog og Kommunikation.

Hun har været med til at udvikle de sprogprøver og læremidler til sprogstimulation, som i år er blevet obligatoriske for børnehaveklasserne på 40 skoler. Det er skoler, som er omfattet af regeringens såkaldte ghettopakke. På disse skoler skal eleverne gennem sprog­stimulering og op til tre sprogprøver i løbet af børnehaveklassen. Vurderes eleven ikke sprogparat ved det tredje obligatoriske eller et fjerde frivilligt sprogprøveforsøg, »skal eleven som udgangspunkt igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår«, lyder teksten på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det bliver af mange tolket, som at eleven dermed kan dumpe børnehaveklassen, men det mener Laila Kjærbæk er for hårdt trukket op. For en prøve bør aldrig stå alene. Vurderingen af, om en elev bør begynde i 1. klasse efter sommerferien, skal bero på en samlet vurdering af eleven, og i år er det ekstra vigtigt, at skolelederne kigger på langt mere end sprogprøven, når de vurderer børnene, understreger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det har jo altid været sådan, at man skal vurdere, om en elev er klar til at fortsætte i 1. klasse eller ej. Det bør aldrig være én prøve, der afgør det. Det er der ingen prøver, der er gode nok til«, siger Laila Kjærbæk og advarer om, at sårbare elever kan komme i en hård coronaklemme, hvis skoleledere lægger for stor vægt på selve sprogprøven.

»Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at det nødvendigvis skulle være godt for børnene at blive i børnehaveklassen et år mere. For nogle er det, for andre ikke. Det kan være godt, hvis der er en, der har klaret sig dårligt og ikke bliver vurderet sprogparat. Men hvis det er et barn, som har gode kammerater og er moden, så er det måske svært at knytte de samme venskaber i en ny børnehaveklasse, og så kan det måske få den modsatte effekt«, siger sprogforskeren og opfordrer skolerne til at gøre noget aktivt for gruppen af sårbare elever.

SPROGPRØVER I 0. KLASSE

Sprogprøverne skal styrke elevernes sproglige forudsætninger for at få et godt udbytte af deres skolegang. I 0. klasse testes elevernes sproglige kompetencer kombineret med en målrettet sprogstimulerende indsats for elever, som ikke bliver vurderet sprogparate. Når eleven er vurderet sprogparat, behøver denne ikke længere at deltage i sprogstimulering og sprogprøver.

• Første obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse.

• Andet obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres i februar måned.

• Tredje obligatoriske sprogprøveforsøg skal gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning.

• Fjerde frivillige sprogprøveforsøg gennemføres, inden 1. klasse begynder (efter tilbud om sommerskole i sommerferien).

Som forberedelse til det fjerde sprogprøveforsøg skal elevens forældre tilbydes, at eleven mod betaling kan deltage i frivillig undervisning i sommerferien. Hvis eleven ikke vurderes at være sprogparat efter tredje obligatoriske eller fjerde frivillige sprogprøveforsøg, kan eleven som udgangspunkt ikke rykke op i 1. klasse. En elev kan dog kun gå børnehaveklassen om én gang.

Kilde: uvm.dk

»Jeg har kun hørt om Tingbjerg Skole, hvor de gør noget aktivt for de her børn. Man må finde ud af at sikre eleverne den nødvendige og lovbestemte sprogstimulering, sådan som Tingbjerg Skole forsøger at gøre, for det modsatte kan få alt for store konsekvenser for børnene både nu og i fremtiden«, siger Laila Kjærbæk.

Skoleleder: Loven skal følges

Tingbjerg Skole i Københavns Kommune har besluttet at indkalde tolv ikkesprogparate elever i børnehaveklassen til tre timers daglig sprogstimulering som nødundervisning, mens skolen er lukket på grund af coronakrisen. De tolv elever har ikke bestået årets to første sprogtest. Skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgaard har indkaldt dem, fordi »det rent fagligt nok ikke ville have nogen positiv effekt, at de er derhjemme, hvor de i forvejen har svært ved at blive sprogligt stimuleret«. Han er enig i, at sprogprøverne ikke bør stå alene.

»Jeg er kæmpe fortaler for sprogstimulering og sprogvurdering. Men jeg er imod, at man tester børn og kan dumpe dem i børnehaveklassen. Vi kommer til at vurdere alle børn, også selv om de gennem alle test ikke vil være sprogparate. Der kan være andre grunde end de sproglige til, at et barn ikke klarer testen«, siger han og kommer med to eksempler: »Det kan handle om, at barnet er autist. Så vil det ikke give mening, at barnet skal gå klassen om. Eller hvis barnet er startet fra et meget lavt niveau og har en god sproglig progression, så kan det indhentes i 1. klasse«.

Men han understreger, at det vil være få tilfælde, hvor elever, der ikke har bestået sprogprøverne, begynder i 1. klasse.

»Som jeg har læst lovgivningen, er det mere undtagelsen end reglen. Jeg tror, at både min forvaltning og ministeriet vil reagere kraftigt, hvis alle elever, som er dumpet, går videre. Det er kun i helt særlige tilfælde, vi kan beslutte noget andet«, siger han.

Derfor så Marco Damgaard gerne, at loven blev ændret.

»Det burde være sådan, at vi arbejder systematisk med sprogstimulering og sprogvurdering, men at det er skolelederen, som i tæt samarbejde med lærere og forældre vurderer, om barnet er klar til at gå videre eller ej. Før loven gjorde vi det ud fra et helhedsperspektiv. Man så på modenhed og det sociale. Det har ændret sig med loven. Men altså kun for nogle skoler. Alle de andre skoler gør, som vi plejede at gøre«, siger han og henviser til, at loven om sprogprøver kun gælder for skolerne på ministeriets liste.

Formand for skolelederne Claus Hjortdal håber, at skolelederne på de 40 skoler tager flere hensyn end sprogprøverne, når de skal vurdere, om en elev kan fortsætte i 1. klasse.

»Jeg går ud fra, at de bruger deres sunde fornuft. Der skal stadig en vurdering til«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
578 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
504 andre er allerede tilmeldt