Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lærer kritiserer skoleleders krav om ro og nærvær

Hvis fjernundervisning er tilrettelagt på den rigtige måde, og man er lydhør overfor forældre og elever, kan man få noget godt ud af den.

Bjarne Czeloth
Bjarne Czeloth Tyskrådgiver
2 kommentarer
27. marts 2020, kl. 15:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Jeg undrer mig over skolelederen fra Esbjerg, som er fremme i øjeblikket. Hallo! Manden er skoleleder! Han understreger selv, at han leder for 1600 elever og 250 ansatte – eller personaler, som han kalder det. Formentlig har han selv bedt sine lærere om at yde fjernundervisning til eleverne. Og nu fortæller han folk, at der er tale om en syndflod af opdateringer, instrukser og formaninger?

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Samtalekøkkenet skal ikke være et tandhjul som redskab for den onde kværnende folkeskole, mener han. Samtalekøkkenet skal være et samtalekøkken, hvor man i familiens skød bruger den nyvundne frihed til at samtale om familiens fremtidsplaner, lytte til gamle udsendelser fra DR's arkiver, til at bage speltboller og til at lave ramsløgspesto af de nysankede ramsløg.

Hvad han ikke tænker på er, at ikke alle familier i Danmark har mulighed for at sidde sammen på den måde. Ikke alle familier har oceaner af tid og overskud. Hvad med de forældre, som yder en kæmpe indsats, og som stadig er med til at holde Danmark i gang ved at gå på arbejde? Hvad med de børn, hvor et par timers dagligt skolearbejde er med til at give en form for normalitet og struktur i en potentielt angstprovokerende situation?

Fjernundervisningen handler jo ikke bare om at eleverne skal lære noget. Fjernundervisningen kan give eleverne følelsen af, at de stadig er med i det fællesskab, som hedder skole og klasse. En Google Meet chatsession har ikke nødvendigvis det store faglige udbytte, men jeg har da set min 8. klasse i dag – grinende. Og de har set hinanden. I øvrigt vakte tanken om mange flere timers samtale med forældrene omkring køkkenbordet ikke ubetinget stor begejstring hos dem.

Det lyder så fint med al den ro og nærvær, men skolelederens nye krav er efter min mening velegnede til at give folk væsentligt mere stress og dårlig samvittighed, end en en gang fjernundervisning, hvor der tages hensyn til elever, forældre og lærere. Den rette vej ligger i midten.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer kritiserer skoleleders krav om ro og nærvær

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS