Onlineundervisning i elevernes hjem giver forlagene ny viden om fjernundervisningens styrker og svagheder.

Forlag forudser mere fjernundervisning

På en trist baggrund har forlag og lærere fået et laboratorium til at gøre sig erfaringer med fjernundervisning. Det kan vise sig vigtigt i fremtiden, lyder det fra læremiddelproducenter. Nødundervisningen kan give lærerne et kæmpe it-løft, siger it-vejledere.

Offentliggjort

FORSKER: SÅDAN LYKKESUNDERVISNINGEN

Anders Øgaard forsker i fjernundervisning ved GrønlandsUniversitet i Nuuk. Han har set masser af fjern­undervisning pågrundskoleniveau, der holder lige så højt niveau, som når lærere ogelever er fysisk til stede på skolen. »Det kan sagtens lade siggøre«, siger han og kommer med en række gode råd:

 

• Hold fokus på, at pædagogikken og didaktikken styrerbrugen af teknologi. »Fjernundervisning handler ikkeom digitale teknologier. Det handler om pædagogisk udvikling. Såder er en mulighed for danske lærere, på baggrund af en forfærdeligsituati-on, for at tage nogle skridt i forhold til pædagogiskudvikling«.

• Bevar læringsfællesskabet, selv om eleverne fysiskbefinder sig langt fra hinanden. »Der ligger enrisiko for, at eleverne oplever det som en isoleret oplevelse, hvorde træder ud af klassefællesskabet og lærer på egen hånd. Sådanbehøver det ikke at være. Fjernundervisning kan sagtens fortsættemed at anvende gruppearbejde og andre ting, man bygger sinpædagogik op omkring til hverdag. Det er også vigtigt, at elevernefortsætter med at være produktive i undervisningen. Enten ved at dedeler de opgaver, de har løst, eller i form af projektarbejde, hvorde hver især foretager undersøgelser for så at dele det i et fællesprojekt«.

• Tag ansvar for at holde kommunikationen igang. »Enten ved at man i et fast tidsrum mødes i eteller andet onlineforum, eller man kan udnytte, at kommunikationenkan foregå forskudt i tid. Elever kan springe til og fra enmailkorrespondance eller se videoinstruktioner, når det passerdem«.

• Giv feedback hurtigere endnormalt. »Lærerne skal også sørge for, at der foregåren hurtig feedback i undervisningen for at holde kommunikationen oglæringsfællesskabet i gang. Det behøver ikke at være omfattendefeedback. Det kan være korte kommentarer, som er målrettet denenkelte elev«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et gammelt ordsprog lyder, at man aldrig må lade en krise gå til spilde. Og mens udbruddet af covid-19 i Danmark, der har sendt elever og lærere hjem, er en krise i ordets bogstaveligste forstand, udgør den ekstraordinære situation samtidig en unik mulighed. Lærere, elever, læremiddelproducenter og forskere gør sig i disse uger erfaringer med fjernundervisning i hidtil uset skala i folkeskolen.

»Vi har masser af viden om, hvad der fungerer i klasseværelset, når det kommer til det digitale. Men det her er virkelig interessant erfaring at få, i forhold til når også selve klasserummet bliver digitalt«, siger direktør i Gyldendal Uddannelse Hanne Salomonsen.

Forlaget reagerede sammen med knap 50 andre udbydere prompte på hjemsendelsen af lærere og elever på grund af covid-19-virussens hærgen ved at gøre alle sine digitale læremidler frit tilgængelige. Og selv om der ifølge Hanne Salomonsen i første omgang er tale om »at gøre sin borgerpligt« for at få undervisningen til at fungere i en ekstraordinær situation, så regner forlaget også med, at erfaringerne kan bruges på længere sigt.

»Jeg er hverken fremtidsforsker, virolog eller ønsker at lave skræmmebilleder, men jeg tænker, vi bør forberede os på, at det bliver mere almindeligt, at vi er nødt til at lukke dele af samfundet ned i perioder«, siger Hanne Salomonsen.

»Derfor skal vi have et beredskab, og det gør nok, at vi i højere grad i fremtiden vil tænke fjernundervisningsmuligheder ind i vores læremidler. Det skal vi nok have på hylderne i videre udstrækning, end man ville have vurderet for fem år siden«.

Folkeskolen.dk's faglige rådgivere klæder dig på til corona-karantæne

Værdifulde erfaringer

Også hos Clio, hvis digitale fagportaler benyttes på størstedelen af landets skoler, ser man frem til at få mere viden om, hvordan forlagets læremidler benyttes i fjernundervisning.

»Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvad skoler, lærere og elever kan lide at bruge«, siger salgs- og markedschef Rune Larsen.

»Vi er allerede ude på 90 procent af landets skoler, men der findes også lærere, der ikke bruger vores læremidler til hverdag. Nu får vi en mulighed for at komme i dialog med den gruppe og finde ud af, hvad de synes har været godt og skidt«.

Hos landets tredje store forlag, Alinea, har de ikke gjort sig overvejelser om, hvordan erfaringerne fra covid-19-krisen kan bruges fremadrettet. Forlagschef Rikke Bay hæfter sig ved, at det først og fremmest er en ekstraordinær situation: »Langt de fleste børn kan heldigvis gå i skole, og jeg tror simpelthen ikke på, at digitale hjælpemidler kan erstatte den værdi, der er i at være i fysisk kontakt og dialog med hinanden. Forskningen viser, at fjernundervisning ofte flopper, fordi der er for tynde relationer«.

Forsker: Fjernundervisning virker i alle fag 

Læreren er fortsat i centrum

Forlagene siger samstemmende, at det vigtigste for dem er, at læreren fortsat er i centrum for læringen, så der bliver tale om fjernundervisning og ikke hjemmeundervisning.

»Vores redaktører har løbet portalerne igennem og udpeget de steder, der bedst egner sig til, at eleverne kan arbejde på egen hånd efter instruks fra lærerne. Læreren skal stadig være lærer, men uden mulighed for at have lige så meget kontakt med eleverne. Det er alfa og omega, at læreren vurderer, hvad eleverne får bedst udbytte af at arbejde med selv«, siger forlagschef i Gyldendal Mikael Pedersen.

Hos Alinea og Gyldendal har man gjort alle læremidler - inklusive i-bøger - tilgængelige ud fra den betragtning, at det giver lærerne bedst mulighed for at fortsætte den sædvanlige undervisning. Også hvis den foregik via en analog lærebog.

»Der er nok mange - især i indskolingen - der har efterladt deres taskebøger ovre i skolen«, siger Rikke Bay og tilføjer:

»Det er børnenes egen lærer, der ved, hvad børnene kan og skal. Vi kan som læremiddelproducent aldrig træde i stedet for læreren. Det vigtigste er at understøtte, at der i en mærkelig situation kan opretholdes en eller anden form for klasserum og dialog, som er det afgørende for, at der sker læring«.

Få overblik over de onlinetilbud, som er gjort gratis, imens skolerne holder lukket 

Største it-løft i tyve år

Under hashtagget #skolechat kan lærerne og andre interesserede hver mandag og torsdag stille spørgsmål om onlineundervisning på det sociale medie Twitter.

Chatkanalen bestyres af Thomas Dreisig Thygesen, næstformand i Danmarks It-vejlederforening, forskningsassistent Mathias Poulsen fra Designskolen i Kolding og underviser på professionshøjskolen Absalon Ove Christensen. Den første fælleschat efter lukningen af skolerne bar præg af, at mange lærere er kastet ud i noget nyt, fortæller arrangørerne.

»Der er ingen tvivl om, at den danske folkeskole er udfordret på at gennemføre onlineundervisning, hvilket der er mange grunde til. Det kan være begrænset internetkapacitet og hardwareudfordringer. Det være sig manglende kendskab til både hardware og software. Og det kan være udfordringer med forståelsen af didaktikken i et andet undervisningsunivers - ikke mindst manglen på nærvær og det at kunne 'mærke' hinanden i fællesskabet«, siger Thomas Dreisig Thygesen, der samtidig roser lærerne for at tage opgaven med nødundervisning på sig:

»Der er stor nysgerrighed omkring, hvilke værktøjer der virker godt, og naturligvis hvordan de virker, og vigtigst hvordan de kan bringes meningsfuldt i spil«.

Thomas Dreisig Thygesen mener, at den ekstraordinære situation kan ende med at blive det største it-løft af den danske folkeskole og lærerstand i 20 år.

»Tiden til at udforske og afprøve nye ting er sjældent til stede i hverdagen. Det er den nu, og alle er kastet ud i det. Det kan skabe en helt ny forståelse af skole og lærernes arbejde«.