Blog
34   1131

Vi er nødt til at sænke ambitionsniveauet!

Abonner på nyt om Folkeskoleforældre i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kære lærere, medforældre, skoleledere, skolechefer, virksomhedsledere og undervisningsminister og statsminister. Vi er nødt til at sænke ambitionsniveauet, ellers kollapser vi alle her under Corona-krisen.

Det er ikke realistisk, at vi kan være gode medarbejdere, forældre, pædagog og lærer på én gang. Det er alt for mange hatte.

Min mand og jeg har nu siddet hjemme en halv dag, med ét barn. Jeg har løst to faglige opgaver, der normalt ville tage 30 minutter, på fire timer. Imens har min mand kæmpet for at logge ind på netværk, der er langsomme og går ned hele tiden.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne har leveret et flot program, med opgaver og lektier, som det er muligt at lave hjemmefra, og som betyder, at eleverne kan have kontakt med skolen undervejs. Men her en halv dag inde, er det helt tydeligt, at det er fuldstændig urealistisk. Min datter kender ikke lige alle opgavetyperne og har brug for hjælp hist og pist. Programmerne kører langsomt. Vi har ikke en printer, og må hente programmer ned, så man kan udfylde via iPad. Heldigvis har vi en iPad. Det har mange familier ikke og slet ikke til hvert barn.

Familier med flere børn, og måske børn i forskellige aldre, og måske kun én forælder hjemme, eller kun en storebror hjemme, er altså virkelig ilde stedt.

Vi er nødt til at tænke helt anderledes i den her situation.

Lad denne uge være en ‘vi finder lige vores ben’-uge, hvor vi hver især skaber en tålelig hverdag. Lad os sætte arbejde og skole på halvt blus.

Skab nogle fællesskaber via fx en DR-skole, med én times daglig undervisning pr årgang, og inspiration til ting man kan lave hjemme uden remedier. Og lad os eller fylde børnenes tid ud på bedste beskub med ting de plejer at lave, og ting der kan laves uden net.

Giv de hjemsendte medarbejde mulighed for at prioritere, hvornår de kan gå på og levere et stykke arbejde. Måske er det tre timer fra 22.00 til 01.00 der passer bedst. Drop fællesmøderne på Skype, eller skær dem ned til et minimum. Lad være med at tro, at vi midt i en krise, kan skabe helt nye digitale arbejdsmetoder. Forvent, at færre opgaver vil blive løst, og prioriter, hvad der er vigtigt.

 

Kærlig hilsen

En træt mor der allerede har råbt højt to gange

En frustreret medarbejder der næsten intet har fået løst (og som skriver dette i sin spisepause)

En opgivende lærer der ikke lykkedes med at give ét enkelt barn en god skoledag

En pædagog der løbet fuldstændig tør for ideer og har stukket barnet en iPad


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ