Blog
1   104

Tid-, top- og målstyring er gift for meningsfyldt lærerarbejde

Abonner på nyt om Thorkild Thejsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvor vil du gerne arbejde, og hvor er der størst mulighed for at realisere folkeskolens formål? Tjek stillingsannoncerne fra fri- og privatskoler og fra folkeskoler, og læs en ny anmelderrost bog om vilkårene efter 2013.

Nedenfor følger fire stillingsopslag fra Lærerjob.dk i uddrag. Jeg fik ideen, efter at have læst en lille, ny bog om lærernes muligheder i folkeskolen efter 2013-lockout, lovindgreb og skolereform.

Læs citaterne fra skolers annoncer efter lærere, og overvej så, hvor du har lyst til at arbejde, og hvor du tror, at du har størst mulighed for at realisere folkeskolens formål sammen med kollegerne?

Artiklen fortsætter under banneret

(Overskrifterne er mine, og prikkerne betyder, at jeg har kortet i teksten).

Skole A: 21´century skills og STE(A)M kompetencer

”Vi arbejder på at bevæge mindset og perspektiv fra fokuseret ’klassisk’ didaktik og læringsmålsstyret undervisning over mod innovative og problemløsende læringsforløb. Vi tænker og arbejder (for-)målstyret og tværfagligt, når det giver bedst mening – og uden at den klassiske faglighed går tabt! … Vi tænker og arbejder med kompetencer og faglighed sammen - fordi det giver gode resultater for eleverne. 21´century skills og STE(A)M kompetencer er vigtige komponenter i fremtidens skole”.

Skole B: Fokus på tid til planlægning

”Vi tilbyder en skole præget af et stærkt fagligt miljø. Her er gode arbejdsvilkår med fokus på tid til planlægningen, relationsarbejdet og skolehjem samarbejdet. Du vil blive en del af vores velfungerende fællesskab, hvor frihed, gensidig tillid og et forpligtende fællesskab styrker arbejdsglæden. 

Tirsdag eftermiddag er afsat til det socialpædagogiske samarbejde og onsdag eftermiddag til møder, hvor det bl.a. drejer sig om faggruppemøder, så vi holder os på forkant med nyeste viden”.

Skole C: Fleksibel mødetid med fuld tilstedeværelse

 ”Vi er allerede rigtig langt med flere elementer af læringsreformen, og vi har en række faglige vejledere til at understøtte udviklingen på skolen. Derudover har vi fokus på udvikling af teamsamarbejde, arbejde med læringsmål og den inkluderende praksis. …I indskolingen er den understøttende undervisning en del af den fagdelte undervisning, og det giver et ekstra sæt hænder til at sikre en anderledes skoledag. Vi tilbyder … fleksibel mødetid med fuld tilstedeværelse”.

Skole D: Demokratisk indstilling og mellemfolkelig forståelse

”Skolen… lægger fortsat vægt på praktisk-produktive værkstedsfag med frit skabende arbejde samt inddragelse af håndens arbejde i den almene undervisning. Vi arbejder jævnligt med emne- og projektorienteret undervisning, teater og musical, tager på lejrskoler hvert andet år og søger generelt at tilrettelægge et skolemiljø og undervisningsstof, der tilsigter samarbejde, medmenneskelighed, demokratisk indstilling og mellemfolkelig forståelse”.

Hvor kan lærere gennemføre god undervisning?

Den bog, jeg læste, hedder Lærere mellem engagement og afmagt. På kun på 140 sider fortæller tre forskere om deres undersøgelse af mulighederne er for at gennemføre god undervisning i folkeskolen efter 2013-lockouten, Lov 409 og skolereformen.

Evalueringen af folkeskolereformen fem år efter iværksættelsen viser entydigt, at ingen af målene er indfriet, og Kommunernes Landsforening har endnu ikke villet gå med til en central aftale, der sikrer lærerne et pædagogisk råderum og tilstrækkelig tid til at planlægge og evaluere deres undervisning og til kontakten med eleverne.

Bogen og stillingsannoncerne fik mig til at overveje, om der måske er nogle fri- og friskoler, hvor lærerne har bedre muligheder for at leve op til folkeskolelovens paragraf 1 om formålet og paragraf 5 om fagene, end de har i folkeskolen?

Tid-, top- og målstyring

Jobannoncer er selvfølgelig er en særlig genre, hvor det vrimler med plusord om ”glade elever”, ”dygtige kolleger”, ”dynamisk ledelse” og ”interesserede, samarbejdsparate forældre” - næsten ligesom husannoncernes ”havblik”, ”nostalgisk køkkenindretning” og ”pittoreske listelofter i 70’er-retrostil”.

Men prøv alligevel at sammenholde evalueringen af skolereformen med nogle stillingsopslag på Lærerjob.dk - og overvej så igen, hvorfor så mange lærere og forældre vender folkeskolen ryggen.

De tre forskere viser i deres bog, at det i høj grad er tidsstyring, topstyring og målstyring, der presser og stresser.

Manglende tid betyder, at lærere oplever, at de svigter elever - både i forhold til det faglige og til omsorg.

Topstyringen handler om ledere, der ikke lytter, men blot tildeler opgaver, og om forvaltninger og politikere, det styrer og bestemmer - uden at gå i dialog med dem, det skal få skidtet til at fungere i hverdagen.

Det handler om rigid målstyring og krav om anvendelse af læringsportaler, som teknificerer og forenkler, så der reelt lægges gift ud for lærernes pædagogiske vurderinger og didaktiske beslutninger.

Og så er jeg tilbage ved stillingsopslagene. De er tilfældigt udvalgt, men inden jeg begyndte, opfandt jeg nogle dogmeregler: to skulle være fra folkeskoler - én fra Jylland (C) og én fra Sjælland (A), og så skulle jeg finde én fra en privatskole (B) og én fra en friskole eller en lilleskole (D).

Mit mini-udvalg beviser selvfølgelig intet. Men det er da påfaldende, at folkeskolerne sælger sig med 21´century skills, læringsmål og fuld tilstedeværelse, mens de to andre skriver om et stærkt fagligt miljø, praktisk-produktive værkstedsfag, medmenneskelighed og demokrati.

Som en lærer siger i bogen:

”Det er verdens vigtigste job, og folkeskolen er et af de vigtigste fundamenter i Danmark, og som lærer er jeg med til at bære vigtige værdier videre til vores børn.

Jeg oplever, at jeg er en utrolig vigtig brik i de unges liv. Jeg lærer dem fag-faglige færdigheder, lærer dem om livet og udfordrer dem til at have egne holdninger”.

Jeg ved godt, hvor jeg tror, at det det er nemmest for lærerne at bruge deres faglighed og pædagogiske dømmekraft til at realisere folkeskolelovens formål.

Den 5. marts holder KL og Lærernes Centralorganisation det første møde for at forsøge at indgå en arbejdstidsaftale for lærerne.

 

Læs Børne- og Undervisningsministeriets Statusredegørelse for folkeskolen 2018-2019

Den omtalte bog er:

Pia Rose Böwadt, Rikke Pedersen og Nana Vaabens: Lærere mellem engagement og afmagt. Forlaget UP.

Se anmeldelsen på folkeskolen.dk her: Sådan går I og har det i kølvandet på lov 409

Læs et interview med en af forskerne her: Lærerne forsøger at løse strukturelle problemer alene


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.255 andre er allerede tilmeldt
INDSTIL DE BEDSTE PROJEKTER

Lærerprofession.dk offentliggør hvert år udvalgte bachelor- og diplomprojekter fra skoleområdet, så studerende og undervisere kan hente inspiration til, hvordan gode projekter ser ud.

Som eksaminator eller censor skal du inden onsdag 19. august indstille de projekter, som er originale, inspirerende og kan være med til at udvikle lærerprofessionen og skolen.

Indstillingsskema