Minister: Vi skal finde ud af, hvor vi står fire år efter inklusions-eftersynet

"Jeg mener, at der er brug for et brush-up på, hvordan det går her fire år efter inklusioneftersynet i 2016".

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil bød søndag formiddag velkommen til politikere, fagfolk og eksperter på skoleområdet, som ministeren i dag har inviteret til at tale om inklusion på Sorø-mødet, der afholdes på Sorø Akademi på Sjælland.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte, at hun op til dagens Sorø-møde har genlæst inklusioneftersynet, der tilbage i foråret 2016 præsenterede omkring 100 anbefalinger til, hvordan inklusionen kunne styrkes.

Her er 5 grunde til, at ministeren har kaldt til inklusions-møde på søndag

Eftersynet førte til, at politikerne blev enige om at skrotte målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig folkeskoleklasse.

Siden er andelen af elever i specialtilbud steget, men der er stadig store problemer med inklusionen.

"Jeg har været rundt i landet for at tale med mange lærerkredse, og jeg har også haft besøg af forældreorganisationer, og meldingerne er entydige. Der er stadig store problemer", lød det fra ministeren, inden hun satte dagens møde i gang, der byder på en række oplæg om udfordringer og løsninger på inklusionen.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det vigtigt at gøre status nu, fordi der er sket meget siden 2016. Nogle af eftersynets konklusioner og anbefaler har fået liv – andre har ikke, mente ministeren.

"Og så er især Lærerforeningen begyndt at snakke om Co-teaching. Det gjorde man ikke i 2016. Det er spændende".

Har varslet opgør med inklusionsreformen

Ministeren varslede allerede i august i et interview til folkeskolen.dk et opgør med inklusionsreformen fra 2012, der introducerede en klar målsætning om at inkludere langt flere elever i almindelige klasser.

Siden har der ikke været meget konkret fra ministeren om, hvad et sådan opgør skal indebære. Og der var heller ikke meget nyt fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun her til formiddag indledte dagen, der byder på en række oplæg om udfordringerne og mulige løsninger på inklusionen.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen

Så om dagen i dag er første skridt i det varslede opgør med inklusionsreformen står endnu ikke klart. Men hun har sagt, at hun tror, at omkring 15 procent af eleverne har behov for specialundervisning i perioder eller igennem hele deres skoleforløb.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil gerne gøre det lettere for lærere og skoleledere hurtigt at tage en beslutning om, hvad der skal ske med børn, der har brug for ekstra hjælp. Det skal faktisk eksempelvis kunne besluttes i løbet af et enkelt frikvarter, har ministeren tidligere sagt.

København vil bruge finanslovspenge på inklusion

Ministeren ærger sig også over, at linjefaget i specialpædagogik ikke længere findes i læreruddannelsen, og at man ikke længere kan videreuddanne sig til skolepsykolog på cand.pæd.psyk.-uddannelsen. Det betyder, at skolerne mangler specialviden på området.

Som optakt til dagens møde meldte Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ud, at han mener, at landets hovedstad skal bruge de ekstra finanslovspenge på at styrke inklusionen. Det skal især komme eleverne i de mindste klasser til gode, fordi han mener, at det er her, at der er størst behov for støtte.

S-borgmester: Finanslovspenge skal gå til flere lærere i indskolingen