Forskning Læsning
4   7

Elever med fokus på opgaven læser bedre

Ny dansk forskning viser, at elever, som er bedre til at fokusere på en opgave, klarer sig godt i de nationale test i læsning.

Jo bedre man er til at koncentrere sig, og jo mere ihærdig man er i forhold til opgaver i skolen, desto bedre klarede man sig som elev i 4.-8. klasse til læseprøven i de nationale test i 2017 og 2018. Det viser ny forskning, som TrygFondens Børneforskningscenter netop har udgivet.

Det vigtigste resultat i forskningsartiklen »A Stable Relation­ship Be­tween Personality and Academic Performance from Childhood through Adolescene« kommer ikke som den store overraskelse for Simon Calmar Andersen, der er en af forskerne bag. Alligevel er det værd at notere sig, fordi det for første gang slås fast, at sammenhængen kan ­dokumenteres allerede fra tiårsalderen i Danmark.

»Vi viser, at elevernes socio-emotionelle kompetencer har en sammenhæng med, hvordan de klarer sig fagligt i form af læsning. Derfor afhænger ens præstationer i folkeskolen ikke kun af, hvordan man klarer sig fagligt, men også af ens socio-emotionelle baggrund«, siger Simon Calmar Andersen.

Han tænker, at man ude på skolerne forhåbentlig kan bruge resultaterne til at holde sig for øje, at kerneværdier som omhyggelighed, vedholdenhed og dedikation hjælper eleverne på vej til de gode præstationer.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskningsartiklen bygger på tal fra den nationale trivselsmåling og nationale test blandt 4.-8.-klasser i årene 2016 og 2017. Miriam Gensowski fra Københavns Universitet, Steven Ludeke fra Syddansk Universitet og Oliver P. John fra University of California, Berkeley, er de andre forskere bag.

Bekræfter allerede eksisterende forskning

Det danske studie underbygger pointer, der er set tidligere i forskningen. Blandt andet peger en OECD-rapport fra 2015 og en forskningsartikel fra tidsskriftet Psychological Bulletin i samme retning.

»Man har set det internationalt også. Det, der er særligt relevant, er, at vi med trivselsmålingen har noget, vi kan bruge til at følge, hvordan klasserne og skolerne klarer sig. Vi ved nu, hvordan vi kan bruge den trivselsmåling, der i forvejen eksisterer, til at holde et øje på de her ting«, siger Simon Calmar Andersen.

Det er også på baggrund af international forskning, at forskerne har arbejdet med de såkaldte »socio-emotionelle kompetencer«, hvoraf begrebet opgavefokus har den største positive sammenhæng med elevernes læseresultater.

»Det kan være svært at oversætte begreber mellem sprog. I international forskning har man talt meget om 'conscientiousness', der er en form for ansvarlighed, ihærdighed og vedholdenhed og det at fokusere og koncentrere sig om opgaven«, siger han og fortæller, hvordan man har brugt spørgsmål fra de nationale trivselsmålinger i kobling med de nationale test:

»Vi har identificeret tre spørgsmål fra trivselsmålingen og sammenholdt det med det mere brede begreb omkring 'conscientiousness', og vi har set, at det fanger nogenlunde det samme«.

Resultaterne viser også, at sammenhængen mellem opgavefokus og præstationen i dansk læsning ved de nationale test er lige stærk uanset børnenes alder. »Tidligere har man snakket om, at sammenhængen bliver stærkere, i takt med at eleverne bliver ældre«, siger Simon Calmar Andersen.

Usikkerhed og nervøsitet gør eleverne bedre

Forskerne har også fundet en overraskende sammenhæng mellem elever med »følelsesmæssig regulering« og deres præstationer ved dansk læsning i de nationale test. Det viser sig nemlig i studiet, at når de ældste elever føler sig utrygge og ensomme, har de lidt større sandsynlighed for at klare sig godt i læsetestene.

»Det kommer som en overraskelse for os. Men vi lægger selvfølgelig ikke op til, at nu skal eleverne gøres utrygge for at lære. Overhovedet ikke. Det er også værd at nævne, at det er nogle nye og overraskende resultater, der er værd at forske videre i og lære at forstå bedre«, fastslår Simon Calmar Andersen.

»Selvfølgelig er det skidt, hvis man er meget ensom, ængstelig og føler sig stresset, men man kunne godt have en arbejdshypotese, der bygger på, at det at have en lille smule bekymring gør, at man bliver lidt mere skarp. Hvis alternativet er, at man er apatisk og helt ligeglad, er det måske meget godt. Men igen er det vigtigt med alle forbeholdene«.

Simon Calmar Andersen og forskergruppen bag har ikke set på, om der er »lineære forhold bag«. Med andre ord kan forskerne ikke sige noget om, hvor høj scoren for begrebet »følelsesmæssig regulering« skal være, før præstationen i læsning bliver højest muligt.

Kun dele af trivselsmålingen kan bruges

Simon Calmar Andersen har tidligere i en evaluering af den nationale trivselsmåling i 2015 anbefalet, at spørgeskemaet, der ligger til grund for trivselsresultaterne, blev ændret. Kritikpunkterne er aldrig blevet imødekommet, men ifølge Simon Calmar Andersen er der intet odiøst i, at han nu har inddraget elementer fra trivselsmålingerne:

»Vi viste, at mange af spørgsmålene målte noget andet end det, de var tiltænkt. Vi har så arbejdet med at plukke enkelte af de i alt 40 spørgsmål ud, som vi kan bruge. Derfor har vi fundet enkelte gode spørgsmål, som vi kan stole på, efter at vi har testet spørgsmålenes kvalitet gennem stikprøver med elever. Men trivselsmålingen ville fortsat kunne forbedres, hvis man supplerede den med nogle spørgsmål, der fanger nogle af de aspekter af trivsel, som den i øjeblikket ikke indfanger særlig godt«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.097 andre er allerede tilmeldt