Kærkomment indspark til diskussion af læreruddannelsen

Af: Kristian Nøhr Jensen

“Professionernes fundament - En kritik og vision” er en interessant og fængende antologi, som på forskellige måder kan bruges i den evigt gående diskussion af læreruddannelsen.

Jeg har været i syv sind under læsningen af denne bog. Det ene øjeblik har jeg tænkt: Endelig en bog, der sætter fokus på vigtige problematikker i læreruddannelsen – det andet øjeblik har jeg været irriteret over letkøbte slutninger og postulater. Det er primært Mads Hermansens egne kapitler, der med en gedigen gang patos spidder det system, han selv mener, han har stemme i at udvikle. På en nærmest thrilleragtig måde hudfletter han læreruddannelsen i 15 antagelser, hvor de gennemgående problemer er akademisering versus håndværksfærdigheder og induktiv versus deduktiv undervisning.

Generelt er kvaliteten af de enkelte bidrag i bogen af svingende karakter, og som helhed virker det, som om de enkelte bidragydere har haft for meget kreativ udfoldelse. I den interessante ende er Bine Rybergs narrative fortælling om, hvordan det opleves at være lærervikar for forskellige elever, om skiftende succeser og nedture. Det kapitel efterlader mig med en oplevelse af, at dette felt bør være et mere diskuteret emne på lærerværelset og blandt pædagogiske ledere på skolerne. Ligeledes er jeg glad for Anne Maj Nielsens og Elsebeth Jensens bidrag om ekstracurriculære aktiviteter på læreruddannelsen med fokus på relationskompetence. I dette kapitel beskrives et dybtgående forløb, hvor de studerende skal udvikle reelle kompetencer i at synliggøre og pleje relationer til eleverne i folkeskolen.

Mest begejstret er jeg dog for Søren Pjengaards kapitel om en brobyggende professionsdidaktik. På en klar og tydelig måde revitaliserer han undervisningsbegrebet med hjælp fra blandt andre Schøn, Beck, Bjerre og Biggs. Her præsenterer han begrebet refleksiv praksislæring som en tredje og farbar vej til at udvikle professionsuddannelser.

I den anden ende af spektret er Gitte Stampes og Celine Ferots bidrag om professionsdidaktik. På 11 sider kommer de omkring for mange aspekter af at planlægge og gennemføre uddannelse på en professionsuddannelse. På mange måder et ærgerligt valg, idet forfatterne kun overfladisk berører emner, som burde få mere opmærksomhed. Mest bekymrende er henvisningen til den af mange udskældte læringspyramide, hvor deres referencekilde er en blog af en gymnasielærer på blogspot. Her kunne man med fordel have valgt en mere autoritativ kilde.

Til trods for at enkelte kapitler ikke har samme høje niveau som andre, står jeg alligevel tilbage med en beriget følelse i kroppen. Om bogen som hele kan have indflydelse på udviklingen af professionsuddannelser, har jeg mine tvivl om, men beskrivelserne af vigtige muligheder/udfordringer kan bruges i forbindelse med den videre udvikling af læreruddannelsen.