1   328

Lærerens ulovlige lussinger

Det har været forbudt at stikke lussinger siden 1814

Mange ældre mennesker kan stadig huske smerten, fra dengang læreren gav dem én på siden af hovedet. Derfor kommer det formentlig bag på de fleste, at det har været ulovligt for lærere i folkeskolen at stikke en lussing, lige siden den første skolelov blev indført i 1814.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hverken børn eller forældre satte spørgsmålstegn ved lærernes hårdhændede brud på loven, så derfor fik lussingerne ikke konsekvenser for lærerne. 'Voldsomheden i straffen gør, at folk husker de episoder, hvor lussingerne hang løst i klasseværelset. Men det er vanskeligt at bedømme, hvor udbredt lussingen rent faktisk var i skolens hverdag', siger museumsleder Keld Grinder-Hansen fra Dansk Skolemuseum.

'Selv om skolens disciplin og de kontante straffe står tydeligt i ældre danskeres erindringer, skal man ikke tro, at lærerne dagligt uddelte lussinger til højre og venstre. På den anden side har det heller ikke været usædvanligt'.

Mens lussingen var ulovlig, kunne lærerne roligt gribe til spanskrøret. Det krævede dog, at de bagefter noterede straffen i en protokol. Det samme gjaldt eftersidninger. Men kun ganske få af disse straffeprotokoller er bevaret på arkiver og museer.

'Skolerne synes ikke at have haft lyst til, at denne side af lærernes virksomhed skulle kunne dokumenteres for eftertiden', konstaterer Keld Grinder-Hansen.

I dag er skældud den mest anvendte form for straf i skolen (se Folkeskolen nummer 39/2002). Men lærerne har heller ikke altid haft lov til at skælde eleverne ud. I L. Reventlows 'Brahetrolleborg Skolevæsens Instrux' fra 1874 fremhæves det som vigtigt, at de små skolebørn 'altiid beholder deres Munterhed, og Skolen ikke falder dem til Last'. Det hedder også, at 'Korporlig Straf og grove Skieldsord er ikke det, som Skoleholderen skal holde sin Børn i Orden med'.

Af lærerinstruksen til 1814-loven fremgår det, at 'ingen Lærer maa tillade sig, hvor megen Anledning han end dertil maatte synes at have, at tiltale noget Barn i en haanende, spottende Tone, med Skjeldsord og uanstændige Benævnelser. Endnu mindre maa han tiltage sig Ret til øjeblikkeligen og efter eget Tykke at tilføie noget Barn legemlig Straf enten med Stød eller Slag'.

Med skolens professionalisering gik beskyttelsen af skolebørnene i glemmebogen, indtil undervisningsminister Julius Bomholt i 1950 foreslog, at man skulle afskaffe korporlig afstraffelse i skolen. Men det kunne der ikke skaffes politisk flertal for.

'I København blev det forbudt i 1952, men under skarp protest fra Københavns Kommunelærerforening. Og helt frem til 1967 måtte lærerne i den øvrige del af landet bruge spanskrør', fortæller Keld Grinder-Hansen fra Dansk Skolemuseum.

Heller ikke forældre må slå deres børn. Det blev forbudt for fem år siden.

stan


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet