0   257

Advarsel mod konkurrence

Undervisningsministeren vil have mere konkurrence i uddannelsessystemet, men Sorø-mødet sagde nej tak

Undervisningsminister Ulla Tørnæs forsøgte på sit første Sorø-møde at 'sælge' regeringens uddannelsespolitik til en prominent, håndplukket forsamling af topfolk fra erhvervslivet og uddannelsesverdenen, nemlig lovprogrammet '10 skridt mod en bedre folkeskole' og 'Bedre uddannelser', der er en handlingsplan for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Men som debatten skred frem, blev luften i de fornemme lokaler på Sorø Akademi stadig tykkere af bekymrede røster, der advarede ministeren mod i sin reformiver at 'smide barnet ud med badevandet', som direktør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og Taastrup, udtrykte det.

Artiklen fortsætter under banneret

Med 'barnet' mente hun den typiske danske elev, der kan lide at gå i skole, har lyst til at lære, er kreativ og selvstændig og god til at samarbejde.

Dyder, der er fremkaldt af flere årtiers dansk reformpædagogik, og som er guld værd i nutidens samfund, men som nu er under pres fra et mere snævert faglighedsbegreb, der især gennem OECD bliver kanaliseret ind i Folketinget og Kommunernes Landsforening i form af blandt andet Pisa-undersøgelserne, som rangordner medlemslandene efter test af skoleelevers faglige færdigheder.

'Men vi skal ikke lade os kue af Pisa', mente uddannelseschef i Grundfos A/S, Kurt Mikkelsen.

'Vi får utrolig gode produkter fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Vores lærlinge er vant til at sætte mål, og de er dygtige og engagerede. De siger måske lidt mere fra end før, men det er kun godt. Det uddannelsesmæssige fundament er i orden i Danmark', fastslog Kurt Mikkelsen.

Regeringen vil lave om

Men regeringen vil lave om. Hvordan - det gav alene overskriften på Sorø-mødet et fingerpeg om: 'Kvalitet og faglighed med afsæt i åbenhed og gennemsigtighed'.

De to sidste ord henviser umiddelbart til den 'Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed', som Folketinget vedtog i foråret, som pålægger skolerne at lægge karakterer, mål og værdigrundlag ud på internettet - som en slags varedeklaration i et virtuelt uddannelsessupermarked, som forbrugerne kan shoppe i.

Regeringen har en fast tro på, at fri konkurrence i uddannelsessystemet automatisk fører til høj faglig kvalitet - svarende til den liberalistiske grundidé om, at fri konkurrence på markedet giver den bedste vare til den rigtige pris.

'Forpligtigelsen til at informere åbent og brugervenligt vil betyde, at der vil opstå en sund konkurrence', sagde Ulla Tørnæs således i sin indledningstale.

'Det vil motivere skolerne til at gøre sig umage - det er da kun positivt'.

'Jeg er nemlig overbevist om, at kravet om åbenhed vil bevirke, at institutionen i højere grad vil fokusere på at forbedre sine resultater og blive bedre til at dokumentere dem. Det vil fremme muligheden for reelle sammenligninger med andre tilsvarende institutioner'.

'Jeg er ikke i tvivl om, at loven vil bidrage til at kvalificere brugernes information og valg af uddannelse og uddannelsessted'.

'Den vil også styrke institutionernes udviklingstrang og ønsker om at blive bedre ved at hente inspiration hos hinanden. Resultatet vil være en bedre kvalitet', pointerede ministeren.

Varedeklaration

Det er ikke kun skoler, der skal konkurrere på et frit marked, eleverne skal også, mener Ulla Tørnæs.

'Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i skolen er så reserverede over for konkurrence og så bange for at fremhæve den særligt dygtige', sagde undervisningsministeren.

'Når eleverne forlader skoleporten klokken to, så har de jo ingen problemer med at gå hen i boldklubben, øve sig, konkurrere om pladserne på holdet og så videre'.

Medicinstuderende Lonnie Petersen er en af disse 'særligt dygtige', hun vandt en fysikkonkurrence i sin gymnasietid, men selv hun måtte sige fra over for ministerens ønske om at styrke eliten gennem konkurrence.

'Udfordringer i sig selv er ikke interessant i skolesammenhæng', sagde hun, der var blevet bedt om at tale om 'Alternative udfordringer/bedre læring'.

'Skolen skal derimod klæde eleverne på til at tage udfordringer senere i livet, og gymnasiets force er netop den almene dannelse'.

'I Danmark har vi en veluddannet befolkning, og det skal vi ikke sætte over styr i jagten på elite'.

Skolen er ikke en fodboldklub

Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Dan Holt Jensen, købte heller ikke ministerens argument.

'Skolen er ikke en fodboldklub og skal heller ikke være det', sagde han.

'For det er kun de 11 bedste, der kommer på holdet. Der er nogle, der taber hver gang, og det er ikke sikkert, de har lyst til at fortsætte'.

Også landsformand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Martin Justesen, frabad sig konkurrence i skolerne. Han mente, at politikerne hellere skulle give skolelederne pålæg om at udarbejde en plan mod mobning. Undersøgelser viser nemlig, at 25 procent af eleverne føler sig mobbet i så svær grad, at det går ud over deres læring.

Martin Justesen benyttede også lejligheden til at sige, at 'lærerne er dygtige, de fortjener meget mere ros, end de får'.

Ris får lærerne nok af, for eksempel i debatten, der er kommet i kølvandet på Pisa-undersøgelsen, som blandt andet viser, at et flertal af danske elever svarer ja til, at 'der er støj og uro' i klassen, og ja til, at der 'i begyndelsen af timen går mere end fem minutter med ikke at lave noget'.

Det førte professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, frem til en påstand om, at der er for meget uro i de danske folkeskoler, men næstformand i DLF, Stig Andersen, kritiserede Pisa-forskeren for ikke at skelne mellem dynamisk arbejdsstøj og forstyrrende uro.

Marianne Jelved, uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre, anførte, at tidligere undersøgelser viser, at skoleelever kun opfatter det som undervisning, når de bliver overhørt eller laver skriftlige opgaver, og Trine Barfod, formand for Lærerstuderendes Landskreds, bemærkede, at lærere i løbet af en undervisningstime rutinemæssigt udfører forskellige pædagogiske handlinger, der ikke er af 'fag-faglig' art, men som angår udviklingen af elevernes sociale og personlige kompetencer, ganske som krævet i folkeskolelovens formålsformulering.

Konkurrence som drivkraft

I sidste uge afholdt Ulla Tørnæs sit første Sorø-møde som undervisningsminister. Overskriften var 'Kvalitet og faglighed med afsæt i åbenhed og gennemsigtighed'. Godt 100 topfolk fra erhvervslivet og uddannelsesverdenen deltog. En enkelt hf-lektor, der er medforfatter til et lærebogssystem i geografi, var det nærmeste, man kom en almindelig lærer. Bertel Haarder indførte Sorø-mødet i 1984 som et forum for fordomsfri debat om uddannelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet