Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

12 kommuner får hjælp til at forbedre indeklima på skolerne

Realdania giver økonomisk støtte til 12 kommuner, som vil finde løsninger på deres skolers dårlige indeklima.

Foto: Istock/baona
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
3. januar 2019, kl. 11:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er ingen hemmelighed at indeklimaet på de danske skoler har det dårligt, og at det har konsekvenser for elevernes trivsel og præstationer. Størstedelen af klasseværelserne rundt omkring i landet overskrider grænseværdier for især CO2 og støj i store dele af undervisningstiden. Undersøgelser viser, at børn, klarer sig ni procent dårligere i test, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

Læs mere her

Professor om dårligt indeklima: "Det er veldokumenteret - tid til løsninger"

Men nu er hjælp at hente for i hvert fald nogle af de elever og lærere, der lider under larm og dårlig luft. Som led i en stor kampagne for bedre indeklima på skolerne har foreningen Realdania nemlig udvalgt en række kommuner, som får økonomisk støtte til at arbejde strategisk med indeklimaet på skolerne.

Støtten skal muliggøre kortlægning af forholdene på skolerne og udvikling af løsningsmodeller som skal skabe et beslutningsgrundlag for at foretage de rigtige prioriteringer i arbejde med at renovere landets skolebygninger, som for størstedelens vedkommende er bygget, før der kom krav til ventilation.

"Målet er, at kommunerne skal kunne udveksle tips og gode erfaringer. Vi støtter blandt andet to partnerskaber, hvor kommuner på tværs af kommuneskel arbejder sammen og løbende sparrer og idéudvikler med hinanden. Vores ønske er, at de resultater og erfaringer, de udvalgte kommuner når frem til, kan bidrage til bedre indeklima i alle landets skoler, så dårligt indeklima ikke skal koste hverken på helbredet eller indlæringen for vores børn", siger Lennie Clausen, programchef i Realdania i en pressemeddelelse.

De 12 udvalgte kommuner er Esbjerg, Silkeborg, Albertslund, Ballerup, Dragør, Haderslev, Helsingør, Hvidovre, Aarhus, Middelfart, Kolding og Odense.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

12 kommuner får hjælp til at forbedre indeklima på skolerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS