Blog
5   8

Sprogprøven i børnehaveklassen

Abonner på nyt om Center for Sprog og Læring i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vidste du at selve sprogprøven kun er ét element ud af mange i programmet 'Sprogprøven i børnehaveklassen'? Og at programmet er relevant for alle børnehaveklasser?

Af Laila Kjærbæk & Caroline Schaffalitzky de Muckadell

Gode sproglige færdigheder er afgørende for en god læseudvikling og for at klare sig godt i skolen. Fokus på at skabe gode vilkår for sprogindlæring i børnehaveklassen hvor fundamentet til den gode læseudvikling og skolegang bliver lagt, vil derfor være med til at sikre eleverne et godt afsæt for deres fremtidige skolegang.

Hvem er målgruppen?

Målet med programmet Sprogprøven i børnehaveklassen var i udgangspunktet at styrke de dansksproglige kompetencer hos børnehaveklasseelever fra udsatte boligområder – men programmet er udviklet så det kan benyttes som et pædagogisk redskab i alle børnehaveklasser i Danmark. 

Artiklen fortsætter under banneret

Bliver børn bedre til sprog af at blive testet?

Nej, børn bliver formentlig ikke bedre til sprog af at blive testet, og derfor udgør sprogprøven i virkeligheden også kun ét element ud af mange i programmet Sprogprøven i børnehaveklassen. De øvrige elementer i programmet har til formål at stimulere og styrke elevernes sproglige kompetencer.

Programmet består af

Programmet tager afsæt i Børnehaveklassen – Fælles Mål (Børne- og Undervisningsministeriet 2019). Det samlede program består af fire dele: a) Generel sprogstimulering af alle elever i klassen; b) Sprogprøven; c) Målrettet sprogstimulering i skolen og i hjemmet; og d) Sommerskole for elever der ikke vurderes sprogparate ved slutningen af børnehaveklassen.

Figur 1. Oversigt over programmet Sprogprøven i børnehaveklassen (Kjærbæk & Schaffalitzky de Muckadell 2019, 49).

Hvordan er programmet blevet modtaget?

Programmet er blevet positivt modtaget af både børnehaveklasseledere og andre ressourcepersoner på skolerne samt af elever og forældre. Børnehaveklasseledere har berettet om elevernes positive sprogudvikling, at sprogprøven ikke opleves som en test, og at systematikken og årshjulet gav inspiration til struktur og indhold i den daglige undervisning hvilket har givet et fagligt løft i børnehaveklasserne (Kjærbæk & Schaffalitzky de Muckadell 2019).

Hvem står bag?

Programmet er udviklet for Børne- og Undervisningsministeriet af et team fra Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole under ledelse af Deloitte – og i tæt samarbejde med 24 skoler der meldte sig frivilligt til at deltage i afprøvningen.

Det siger lovgivningen

Alle børn skal sprogvurderes i starten af børnehaveklassen, men det er den enkelte kommune eller skole der beslutter hvordan sprogvurderingen i børnehaveklassen skal foregå, og hvem der foretager denne vurdering. Dog er Sprogprøven i børnehaveklassen fra skoleåret 2019/2020 obligatorisk i børnehaveklasser på grundskoler med mere end 30 pct. elever der bor i et bogligområde der har været på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år (jf. Vejledning til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, Kapitel 1, stk. 3). Rammerne for den obligatoriske sprogprøve i børnehaveklassen fremgår af Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i rundskolen.

Materialerne kan hentes gratis på Materialeplatformen.

Referencer

Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (folkeskoleloven)

Børne- og Undervisningsministeriet. 2019. Børnehaveklassen – Fælles Mål.

Børne- og Undervisningsministeriet. 2019. Sprogprøven i børnehaveklassen.

Laila Kjærbæk & Caroline Schaffalitzky de Muckadell. 2019. Udviklingsprojektet Sprog i børnehaveklassen. RASK – International Journal of Language and Communication 50, Autumn 2019, 47-81.

Vejledning til bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
458 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.195 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
514 andre er allerede tilmeldt