Skolerne inkluderer ikke helt så mange elever som for tre-fire år siden. I eftermiddag skal en høring gøre folketingspolitikere klogere på, hvorfor inklusion volder lærere, forældre, skoler og kommuner problemer.

Rosenkrantz-Theil ser flere forklaringer på, at færre elever inkluderes

Andelen af elever i den almene undervisning steg i årene efter, at inklusionsloven blev vedtaget, men nu er procenttallet tilbage på samme niveau som i 2012. Det kan have mange forskellige årsager, mener undervisningsministeren forud for en aktuel høring om inklusion.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skoleåret 11/12 fulgte 94,6 procent af eleverne i kommunale skoler den almene undervisning. Derefter blev inklusionsloven indført med en målsætning om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes. Det fik inklusionsgraden til at stige frem til skoleårene 14/15 og 15/16. I begge år deltog 95,1 procent af eleverne i almenundervisningen.

Siden er kurven vendt, og i skoleåret 18/19 var andelen faldet til 94,7 procent. Altså stort set det samme som i 11/12 - på nær 0,1 procentpoint.  Det viser et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Efter inklusionseftersynet: Flere støttekrævende børn i skolen

I 2016 blev den daværende regering og KL enige om at afskaffe målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal inkluderes i folkeskolen. Alligevel har faldet i inklusionsgraden fået undervisningsordfører Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti til at spørge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan hun forholder sig til, at andelen, der inkluderes i almenundervisningen, er faldet tilbage til samme niveau som i 2011/2012?'

Konservative erkender: Vi fejlede med inklusionsreformen

Der mangler viden om effekter af investeringer i tidlige indsatser

Reduktionen kan have mange forskellige årsager, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Det kan være et tegn på, at det er en udfordring for kommuner og skoler at etablere og udvikle læringsmiljøer, der kan tilgodese elever med særlige behov og i udsatte positioner i den almene undervisning", skriver hun i sit svar.

Det kan blandt andet skyldes, at der mangler viden om effekter af investeringer i tidlige og forebyggende indsatser, og at både skoler og kommuner mangler specialpædagogiske kompetencer i de almene undervisningstilbud, uddyber ministeren.

Ekspertgruppe: Inklusionen fungerer ikke godt nok

"Der kan også være lovgivningsmæssige barrierer mod en fleksibel tilrettelæggelse af den specialpædagogiske støtte og specialundervisning i tilknytning til de almene tilbud", tilføjer Pernille Rosenkrantz-Theil og gør samtidig opmærksom på, at regeringen i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 har aftalt med KL, at der skal gennemføres en evaluering af inklusionsindsatsen i folkeskolen.

Økonomiaftale: KL og regeringen afskaffer inklusions-målsætningen

"Med udgangspunkt i denne evaluering vil regeringen overveje behovet for tiltag", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Høring skal gøre børne- og undervisningsudvalget klogere

Inklusion i grundskolen står også på dagsordenen på en lukket faglig høring i Folketingets børne- og undervisningsudvalget i eftermiddag. Udvalget ønsker dels at få en status på inklusion i grundskolen, dels at se på, hvilke udfordringer der er for inklusionen, og få input til, hvordan de kan løses.

Udvalget håber at få besvaret disse spørgsmål under høringen:

  • Kommunerne stiller krav om en diagnose, før et barn kan blive visiteret til et specialtilbud. Er det et kommunalt krav, et lovgivningsmæssigt krav, eller hvor udspringer kravet fra? Og er det er krav, der med rette kan stilles?
  • Skal der en diagnose til, før man kan hjælpe et barn til et tilpasset undervisningstilbud? Hvis ikke, hvad kan der så gøres for at komme forældres oplevelse af 'diagnose kræves før hjælp' til livs?
  • Et barn kan få specialundervisning, hvis barnet minimum har behov for ni timer støtte om ugen. Såfremt barnet har behov for mindre støtte, skal barnet have støtte som en del af den almindelige undervisning. Hvordan sikres en god inklusion, hvis barnet har behov for mindre end ni timers støtte om ugen?
  • Elevtallet i grundskolen er faldende, mens antallet af børn i specialtilbud stiger. Hvad er baggrunden for det, og betyder det, at inklusionen ikke fungerer?
  • På trods af efteruddannelse m.v. giver mange lærere udtryk for, at de ikke føler sig tilstrækkelig rustet til inklusion af børn med udfordringer. Hvad skal der til for at klæde lærere og
  • pædagoger bedre på til inklusionsopgaven, og hvilke redskaber har de brug for?
  • Hvordan takler skolerne inklusion af børn med vidt forskellige behov - nogle med sundhedsfaglige diagnoser som for eksempel syns- og hørehandicap og andre med trivselsudfordringer, for eksempel sensitive børn og urolige børn?
  • En del børn har skolevægring, som er en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i grundskolen. Hvad er årsagen hertil?
  • Er der forskel på, hvilke inklusionsopgaver henholdsvis folkeskolen og frie grundskoler løfter, og på hvilken måde inklusionsopgaven gribes an?
  • Har det haft en effekt at afskaffe målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal inkluderes i folkeskolen, og i givet fald hvilken?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige visitationsmodeller og økonomiske modeller i relation til tildeling af specialtilbud, herunder hvilke konsekvenser det har, når budgettet til at understøtte inklusion af børn ligger henholdsvis på den enkelte skole i modsætning til centralt hos kommunen?

DLF skal fortælle om lærernes udfordringer med inklusion

Blandt daggens oplægsholderne er:

  • Afdelingschef Lotte Groth Andersen, kontorchef Anna Sofie Weigaard Jørgensen og specialkonsulent Ulla Skall fra Børne- og Undervisningsministeriet
  • Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og tidligere formand for ekspertgruppen bag inklusionseftersynet
  • Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge og tidligere leder for forskningsprogrammet 'Inklusion og eksklusion' ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S)
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Landsformand Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre.

DLF repræsenteres af afdelingschef Jesper Støier og uddannelsespolitisk konsulent Juliane Ø. V. Christiansen, som skal fortælle om lærernes udfordringer med inklusion i folkeskolen, og hvilken effekt inklusionseftersynets anbefalinger til løsninger har haft for lærerne.

Du kan læse mere om høringen via nedenstående link. Her finder du også et notat Børne- og Undervisningsministeriet over inklusionsgraden år for år siden skoleåret 08/09. Notatet indeholder både landstal og tal for hver enkelt kommune. Du kan med andre ord se, hvordan udviklingen ser ud i din kommune.

Læs mere

Faglig høring om inklusion

Notat om inklusionsgraden siden skoleåret08/09