Blog
0   6

Kodelinjer ændrer verden!

Abonner på nyt om Den digitale skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I en mere og mere digitaliseret verden ser vi et stigende fokus på kodning og teknologiforståelse. Ingen teknologier er værdineutrale, og interaktionen mellem teknologi og menneske kan være både forventelig men også uforudsigelig. Hvem havde fx forventet, at en blå like-knap ville bidrage til en helt ny form for markedsføring, overvågningsøkonomi og en ændring af vores adfærd? Som en trold af en æske. Denne artikel giver et lille indblik i kodelinjer, der har været med til at ændre verden på godt og ondt. Perspektiver der også kan trækkes over i undervisningsverdenen.

Eksemplerne på kodelinjer er mange, og artiklens udvalgte kodelinjer er billeder på sammenhænge mellem forventede intentioner og det reelle output samt forandringskraften for individet og for det omgivende samfund. I et historisk perspektiv, kan der trækkes tråde til forandringer langt tilbage i kodningens historie. På en gang nærmest en tryllekunst men også en øjenåbner for et kritisk blik på nutidens udvikling og hele teknologibranchens rolle i verden. Koderne er usynlige men alligevel allestedsværende.

Nogen vil sige, at koder former vores liv. Venturekapitalisten Marc Andreessen har skrevet: “Software spiser verden”. I dag er det måske mere oplagt at sige, at software fordøjer verden. Forhåbentlig kan et historisk tilbageblik åbne for en teknologiforståelse, hvor vi opfatter vores verden med flere perspektiver. Teknologier og data er mere end nogensinde oppe i tiden, og perspektiver er vigtige for at luge ud i elendigheden og for at udnytte teknologiens fordele. Det afføder svære drøftelser og beslutninger grundet både vores forskelle i livssyn og fremtidens uforudsigelighed.

 

Artiklen fortsætter under banneret

“Code’s effects can surprise everyone, including the coders”

- Clive Thompson, forfatter til Coders: The Making of a New Tribe and the Remaking of the World

 

Binære hulkort – den første kode - år 1725

Basile Bouchon menes at være den første person, der lavede huller i papir for at bruge det til at styre en maskine. I 1725 opfandt han en væv, der vævede sine mønstre baseret på instruktionerne i de hullede kort, som maskinen blev fodret med. Et hul var "en", og fraværet af et hul var "nul". Meget er ændret siden, men den essentielle byggeklods i kodning består.

Spacewar! – det første distribuerede videospil – år 1961

Programmet inspirerede kode-fællesskaber i 1960’erne, og det har inspireret generationer af udviklere af computerspil. Programmet har været baneførende i forhold til udbredelsen af computere med fremvisningen af data som ikoner og brugernes styring af disse ikoner ved hjælp af controllere.

 

“It’s more than 50 years old. There are no outstanding user complaints. There are no crash reports. And support is still available.”

- Arthur Daemmrich, director, Lemelson Center for the Study of Invention and Innovation

 

Oprindelsen af e-mail - 1965

På Massachusetts Institute of Technology (MIT) blev der i 1961 skabt et system, hvor flere brugere kunne logge ind på den samme computer, og de begyndte at efterlade små budskaber til hinanden. I 1965 besluttede en gruppe kodere at oprette et formelt kommando-system til afsendelse, modtagelse og visning af disse små digitale budsendelser. Oprindelsen til e-mail var født, og tænk på, hvilken indflydelse den opfindelse har haft og stadig har.

The Police Beat Algorithm - begyndelsen på moderne præventivt politiarbejde - og diskriminerende profileringer - 1968

Præsident Lyndon Johnson bad i 1965 kommissionen for retshåndhævelse og retspleje om at undersøge, hvordan computere kunne hjælpe med at løse nationens "kriminalitetsproblem". Svaret blev The Police Beat Algorithm, hvis formål var at løse planlægningsproblemer som, hvor mange politibetjente der burde patruljere i et givent område af en by. PBA blev fodret med forbryderdatabaser og demografiske forhold, og politiet kunne automatisk skabe profiler og indsætte ressourcer (betjente, våben og andet udstyr) i overensstemmelse hermed, før nogen forbrydelse fandt sted. Meget aktuelt med de mange systemdata, der opbevares om personer i samspil med fx overvågning af forskellig karakter. Endvidere sker der udvikling af nye systemer til politiet, som fx også kan vurdere om en sag er værd at efterforske. Tænk videre i forhold til Apple Card, der kønsdiskriminerer i forhold til kreditvurdering. Eller domsafsigelser. Eller læringsprofiler. Algoritmerne udfordrer og skaber nye begreber som techchauvinisme og techvelopment.

The Morris Worm – en brat opvågnen til størrelsen på internettet og dets sårbarhed - 1988

The Morris Worm bliver kaldt “det første store angreb på internettet”. Ca. 10 procent af de 60.000 computere der var tilsluttet internettet blev ramt, og det forårsagede skader for millioner af dollars. Det førte til, at New York Times trykte ordet ”internet” for første gang. Sikkerhed er stadig et stort emne, og det er ikke blevet mindre siden dengang. Vores samfund er dybt afhængigt af it-systemer, og oven i er de mange til tider meget personlige data sårbare over for læk og/eller uetisk anvendelse.

HTML hyperlink - værktøjet der lader os forbinde alt til noget, selv det ubegribelige - 1990

Tim Berners-Lee ændrede verden, da han introducerede hyperlinket. Et kodestykke der lader alle surfe på tværs af World Wide Web. En radikal udvidelse af verden, der stadig udvikler sig. Tænk bare på Internet of Things. Tim Berners-Lee kæmper i dag for et frit internet og imod de dominerende platforme, som kontrollerer hvilke ideer og meninger der ses og deles.

Google’s PageRank Algorithm – revolutionerede måden, vi organiserer viden på - 1996

Før PageRank forsøgte søgemaskinerne at finde oplysninger baseret på, om vores søgeord matchede ordene i dokumentet. Larry Page og Sergey Brin havde den geniale ide, at som viden er social, så skulle søgninger også være det. De skabte en algoritme, der rangerer sider baseret på, hvor mange andre sider der er tilknyttet den online. Den indsigt er en del af grundlaget for Googles magt i dag. De fleste kender nok kampene med EU personificeret gennem Margrethe Vestager, og Google er også en af de dominerende platforme, som Tim Berners-Lee kæmper imod.

Boeing 737 Max - en softwarefejl førte til hundredvis af dødsfald og at en hel flåde af fly holdes på jorden - 2017

Et meget konkret og grimt eksempel på grådighed i flybranchen og kodningens sammenhæng med menneskets svage sider og konsekvenserne ved fejl. Kodning har fantastiske potentialer, men den kan også få tragiske følger.

Mange flere eksempler

Eksemplerne på kodning er mange. Tænk videre på styresystemerne Windows, IOS og Android, og de mange smartphones og tilhørende apps og tjenester som fx YouTube og Wikipedia. Hvad med selvkørende biler og andre automatiseringer af menneskelige processer, GPS, ansigtsgenkendelse, billedmanipulation, blokteknologi, robotter, cyberkrig og identitetstyveri. Der er nok at forholde sig til, og hvad bliver mon det næste.

Skolen nu - i nær fremtid – om 10 år (eller det der kan virke som en fjern fremtid)

Det er svært at spå om fremtiden. For hvad får vi af det forventelige? Kan vi styre, hvad vi får? Hvad kan vi allerede nu se af positiv eller kritisk udvikling? Kan vi overhovedet se ind fremtiden, og tale om det som vi ikke kender? Hvad vil det uforudsigelige være?

Nogle af tidens store samtaleemner er kunstig intelligens, robotter, ændringer i arbejdslivet, overvågning (i skolen er et eksempel monitorering af elevernes skærme på lærerens computer) og algoritmer i det hele taget. Andre områder er anvendelse af systemer i professionelle sfærer som fx Learning Management Systems og herunder dataindsamling og brug af data. Emner der vil fylde mere i årene der kommer sammen med områder som systemstyrede og individuelle undervisningsaktiviteter, virtuelle verdener, nedbrydning af afstande i verden, og kulturelle forandringer. Om 10 år vil skolen, som vi kender den, være væk, og den vil måske fungere som et ”børnenes forsamlingshus”… i bedste fald. Eller?

Uddannelse i et fremtidsperspektiv

Teknologier og data er kommet for at blive. Data forandrer verden, og data forandrer skolen. Vi skal tage styringen på denne forandring. Som nævnt indledningsvist er kodning ikke værdineutral. Tænk bare på SkoleIntra, læringsplatforme, apps til grammatik, Smartboards, Aula, 1:1, Læse- og skriveteknologier, Book Creator og videoproduktion som eksempler. Alt sammen teknologier, der rummer både positive og negative konnotationer. Kodning skabes af mennesker, og vi skal sørge for, at det er de rette værdier, der er bag udviklingen af eksisterende og ny teknologi, og at det er rette værdier, der er bag anvendelsen. Teknologi gør heldigvis ikke kun noget ved os, vi gør også noget ved den. 

Vi vil blive revet med gang på gang, men vi skal også turde stoppe op. Det gælder på ingen vis om at følge ubetinget med. Man bliver ikke hægtet af på grund af omtanke. Anbefalingen er gennemsigtighed og dialog på et demokratisk grundlag, der hele tiden er krydret med skarp kritisk sans.

Artiklen er blevet til med inspiration fra artiklen ”The Lines of Code That Changed Everything”.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.862 andre er allerede tilmeldt