I det pågående valg til hovedstyrelse er det afgørende, at de små medlemgrupper får en stemme ind i hovedstyrelsen, som kan tale deres sag. Det kan de få med Sanne Vilstrup. Hun er garant for, at medlemsgrupper som feks. UU-vejledere, STU-ansatte, SOSO-undervisere, specialskolelærere, kommunikationscenteransatte, tale-hørekonsulenter, læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter og mange andre DLF-organiserede som ikke er ansatte ind i folkeskolen også får et mandat ind i DLF besluttende organ.
Sanne har fokus på sammenhængskraften DLF, og hvorledes alle medlemsgrupper sammen bidrager til at skabe de bedste læringsbetingelser for særligt børn i udsatte positioner. Det finder vi i det specialpædagogiske samråd for afgørende og derfor står både Dansk specialpædagogisk Forening, Pædagogiske Psykologers Forening, Logopædisk Forum og Læsekonsulenternes Landsforening bag Sannes stærke kandidatur.
Sanne vil arbejde for mere ensartede ansættelsesvilkår og lønudvikling for alle medlemsgrupper. En udfordring som særligt fordrer en opmærksomhed på konsulentansattes løn udvikler sig i overensstemmelse med den lønudvikling, som er gældende for lærerne.
En lang række konsulenter oplever i deres ansættelse, at de de selv må afholde udgifter til videre- og efteruddannelse. For Sanne er det afgørende, at også denne medlemsgruppe får mulighed for kvalitativt at udvikle på deres opgaveløsning gennem mere uddannelse uden selv at skulle afholde udgiften til det.
Blandt andet af disse grunde anbefaler Læsekonsulenternes Landsforening at stemme på Sanne Vilstrup. Så husk at stemme – og sæt meget gerne jeres 18 stemmer på en kandidat, som vil sikre de små medlemsgrupper en stemme i hovedstyrelsen. Stem på Sanne Vilstrup.
Hovedstyrelsesvalg
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.