På blot 15 minutter blev alle billetter til Taste of Copenhagens billig gourmetmad på syv restauranter revet væk. I dag er der kommet ekstra billetter i salg til Salt og The Dining Room, og de kan købes via billetnet.dk. Man skal være studerende eller under 25 for at få del i billetterne.
Men også for dem over 25, byder København på kulinariske oplevelser, når Copenhagen Cooking festivalen sætter mad på dagsordenen. Man kan besøge et stort gadekøkken på Nørrebrogade, Øknehallens mad- og livsnydermesse. Man kan lade børnene komme på smørrebrødskursus med Aamanns eller tage en krebsegildebåd fra Nyhavn til Malmø - inklusiv en kurv med krebs. I skuespilshuset byder ti af de bedste restauranter på smagsprøver.
Følg linket til højre på siden og se hele programmet.
10 dages madoplevelser i København
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.