"Er du tilfreds med undervisningen i dit barns folkeskole?", "Har lærerne tid nok til den enkelte elev?" lyder nogle af spørgsmålene i spørgeskema. 10.000 statistisk udvalgte forældre modtager i løbet af de kommende to uger et brev med en opfordring til at besvare spørgeskemaet på internettet. De, der ikke går på nettet og svarer, får en uge senere et spørgeskema, de kan besvare på papir og returerne i en kuvert.
PLS Rambøll Management har udformet spørgeskemaet, som er et led i kommunens service- og kvalitetsstrategi, som har til formål at afsøge, om kommunen kan løse sine opgaver bedre. Det er første gang, Århus gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse i folkeskolen, men det er planen at gøre det hvert andet år, oplyser skoleforvaltningen i sit nyhedsbrev.
10.000 århusianske forældre skal give skolen karakter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.