»Ich habe gewonnen!«

Ingen er i tvivl om, at det falder Manfred Conrath fra Sydslesvig mindst lige så let at tale tysk til eleverne som dansk. Den energiske mand med de velvoksne, let tatoverede overarme bevæger sig hurtigt omkring i 3.a på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa. Han opfordrer, roser, spørger, griner og giver instruktioner.

»Jeder bekommt eine Zahl«. En dreng får stakken med talkort og deler ud i klassen. Og uden de store forklaringer går læreren selv ind i legen, hvor hele klassen efter tur præsenterer sig med »Ich bin acht … sieben … fünf …«. Legen varer kun fem minutter, så skifter han til en ny aktivitet.

Elevernes øjne hænger ved hans læber, fagter og billederne, han peger på på skærmen, for at følge med. De er tændte som til en konkurrence. Men der er ingen tabere. Indimellem gentager han en sætning på dansk, når han bruger et nyt ord, som ikke er direkte forbundet med et billede eller en ting, han kan pege på. Men umiddelbart efter slår han tilbage i tysk.

Lærere har udarbejdet nye mål for tysk i indskolingen

»Schlag bitte die Seite 15 auf, Aufgabe 3«. Han spørger dem, hvad de ser på billederne, og giver dem lov til at svare på dansk. Men eleverne slår selv tilbage i tysk, når der er et ord, de kender.

Nyt skift. De får terninger to og to og skiftes til at sige, hvad de har slået. Og vinderen får lov til at råbe »Ich habe gewonnen«. Hurtigt melder behovet sig for at sige »Vi står lige«, og omgående lærer de det nye udtryk.

Ikke bange for at begå fejl

»Det er en klasse, som er meget dygtig til tysk«, smiler Manfred Conrath lidt forlegent.

Han har undervist i tysk siden 2012 - allerede mens han gik på læreruddannelsen. Og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en stor fordel at starte tidligt. Det går meget hurtigere, og de er ikke bange for at begå fejl. At det er vejen frem i sprogundervisning, viser han også selv tydeligt, da han præsenterer næste øvelse og beder dem parre dominosten.

»Det hedder ikke sten, men brikker, Manfred«, lyder det med det samme fra en meget aktiv dreng ved forreste bord.

»Arh, das ist wahr. Aber auf Deutsch heißt es Dominosteine«, svarer han.

De får et minut til at kigge på billederne og overveje, hvad der passer sammen, hvilket han markerer ved en bombe på smartboardet med en lunte, der bruger 60 sekunder på at brænde ned.

Når man allerede kan synge på tysk i børnehaveklassen

»Manfred - tænk dog på skolen. Alt eksploderer jo«, siger drengen, og Manfred griner.

Efter eksplosionen får de hurtigt samlet dominobrikkerne og derefter besked om, hvilke opgaver de kan hygge sig med sammen med deres forældre i weekenden.

Og på de sidste fem minutter får Manfred forklaret, hvorfor det hedder »Wir spielen«, men »Ich weiß«. Ingen lange forklaringer - alene eksempler på de udtryk, de har brugt i løbet af timen. Og eleverne regner selv sammenhænge og forskelle ud.

Da klokken ringer, samles en gruppe elever i det ene hjørne for at fortælle, hvad de synes om tysk. Det gennemgående svar er: »Det er sjovt« og »Man lærer hele tiden noget nyt«. Christopher børster jorden af sin fodboldtrøje og forklarer, at han synes, det er vigtigt, at de ikke kun lærer engelsk. »Det hører jeg jo alligevel hele tiden i film og på YouTube. Men tysk skal vi også kunne, for det er vores naboland«.