En 15-årig pige tilstod i denne måned, at hun havde sat ild i en bunke papir på Tingagerskolens toilet på Fyn. I sommer fik ilden også fat i taget på Havremarkens Skole på Nørrebro. 125 gange har Beredskabsstyrelsen opgjort, at en skole brændte i år. Tallet lyder højt, men faktisk er det en tredjedel færre skolebrande end normalt. Fra 2007 til 2009 var der i gennemsnit omkring 250 skolebrande. Fortsætter udviklingen i år ender 2010 med kun 170 brande.

Brand påvirker eleverne

Emma Elise Møller går i 8. klasse på Møllevangsskolen i Århus. Hun er særlig glad for, at færre børn oplever, at skolen brænder. Hun gik i børnehaveklasse, da en hel fløj på Møllevangsskolen i Århus blev til aske og svedne murbrokker. I dag går hun i ottende klasse og fortæller, at branden påvirkede humøret på skolen i flere år.

"Alle blev meget kede af det, og der var meget stille. Der var ikke så mange børn, som legede og fjollede. Man kunne mærke det på lærerne, som ikke lavede samme undervisning", husker hun.

Længe var Emma bange for ild og holdt skarpt øje med, at stearinlys blev slukket. Eleverne blev huset i barakker og på et fritidshjem. Først da skolen var genopført, lettede stemningen.

Børn er brandstiftere

De færre skolebrande skyldes blandt andet færre påsatte brande. Det er især sårbare børn, som sætter ild på skolerne, oplyser Svend Voss, brandrådgiver i Dansk Brandteknisk Institut.

"Hvis børnene trives, så sætter de ikke ild til noget. Man skal sørge for, at eleverne har det godt og ikke er triste på skolen", lyder rådet fra brandrådgiveren. I efteråret var han oplægsholder på et stort seminar om, hvordan man begrænser skolebrande.

Ilden slukkes hurtigt

De påsatte brande på skolerne blev for alvor et tema i februar 2008, hvor en skole nærmest dagligt blev sat i brand. Siden er kommunerne blevet bedre til at undgå brandene. I Odense tvang forsikringsselskaberne kommunen til at opsætte automatiske brand-alarmeringsanlæg overalt - ellers ville forsikringspræmien stige voldsomt, fortæller Svend Voss. Også Skanderborg, Næstved, Assens og en række andre kommuner sikrer skolerne med anlæg, som automatisk ringer efter brandvæsenet.

"Hvis en tilfældig taxachauffør ser branden klokken fire om natten, har den haft mulighed for at udvikle sig. Branden bliver mindre med et automatisk brandalarmeringsanlæg", forklarer Svend Voss.

Han er sikker på, at de mange brandalarmerings-anlæg betyder færre dramatiske skolebrande fremover.

Skolerne kan også sikre sig endnu bedre mod brand, hvis containere, skure og affald ikke befinder sig klos op af bygningerne. Gør de det, kan ilden springe fra for eksempel containeren til skolen, fortæller brandrådgiveren.