Tre kommuner har sågar helt undladt at foretage brandtilsyn, viser opgørelsen. Kommunerne skal ifølge beredskabsloven undersøge om reglerne for brandsikkerhed er overholdt på skoler, plejehjem, daginstitutioner, store butikker, diskoteker og andre steder, hvor mange mennesker er samlet.
"Når kommunerne bliver presset økonomisk, er det brandtilsynene og andet forebyggende arbejde, der bliver skåret ned på", siger formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Henning Holm Johansen til Berlingske Tidende i dag.
Det er beredskabscheferne i de enkelte kommuner, der står for tilsynet.
"Det er selvfølgelig ikke godt nok, at vi ikke har lavet vores tilsyn, men jeg tror ikke, det giver en reelt øget risiko i det daglige", siger Birkerøds borgmester Ove Alminde til Berlingske Tidende.
Det afviser sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Henrik Dankelev:
"Når kommunerne ikke kontrollerer de tilfælde, hvor reglerne for brandsikkerhed er overtrådt, betyder det en øget risiko for, at en brand kan udvikle sig og få fatale konsekvenser".
Birkerød er en af de kommuner, som gennemførte mindre end en tredjedel af brandtilsynene i 2002. Heller ikke i år regner borgmester Ove Alminde med, at alle lovpligtige brandtilsyn vil blive udført.
Venstres kommunalpolitiske ordfører, Marianne Pedersen, fastslår, at det er kommunernes eget ansvar at overholde lovgivningen, og siger samtidig, at de ikke skal regne med økonomisk støtte til at gennemføre brandtilsynene, skriver Berlingske Tidende.
Man kan ikke ud fra Beredskabsstyrelsens opgørelse se, om det er på skolerne eller diskotekerne, de respektive kommuner sløser med brandtilsynet. Selv om der altså er enkelte kommuner, som sløser gevaldigt med brandtilsynene, så er den generelle gennemførselsprocent faktisk pæn. Ifølge Beredskabsstyrelsens opgørelse blev 86 procent af de brandtilsyn, der var pligtige til syn i 2002, gennemført.
Kommuner sløser med brandtilsyn
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.