Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Poetisk billednovelle om digitale krænkelser

‘Bjørnen’ er en fortælling om at sætte grænser i en grænseoverskridende teenageverden fuld af sexisme og magtteknikker. Carli er lige begyndt i 1.g og inviteres til puttemiddag, eller fest, af 3.g’erne fra gymnasiet. Allerede her ved nogle, at det nok ikke vil blive den romantiske, dejlige aften, som Carli håber. For puttemiddagen lever op til alle de værste fordomme og erfaringer om den slags middage.

Foto: Cecilie Rosdahl
Christine Reinwald
Start debatten
29. marts 2022, kl. 09:07
Start debatten

Denne lille bog er lavet til unge – men også til voksne – og kan på den måde narre, i sit klassiske børnebogsformat få sider og hardcover omslag i lille, næsten kvadratisk form, samt selvfølgelig de mange billeder indeni. Man fanger dog hurtigt den rette målgruppe, når man begynder at læse.

Fakta:

Bjørnen

Forfatter: Tina Sakura

Illustrator: Signe Kjær

261,25 kroner

48 sider

Forlag: Carlsen

Historien beskriver på en elegant måde spændingen, ængstelsen og forsøgene på at virke mere “voksen”, som de fleste der er, eller har været, en stor teenagepige nok kan genkende. Og den fortæller om en sexistisk kultur, sådan som den det går ud over, oplever det. Heldigvis fortæller den også omsorgsfuldt om den efterbearbejdning man må lave, efter at have været udsat for en krænkelse, og om at finde en måde at mærke og sætte sine grænser på.

Sproget er drømmende og lyrisk og det akkompagneres af fabulerende akvareller og sarte farveblyantstegninger. Billeder og tekst får tildelt lige meget plads i denne novelle, og det med rette.

Symbolsproget er dominerende i både tekst og billeder, som på skift afløser hinanden i historiefortællingen og på den måde er jævnbyrdige fortælleredskaber, fremfor at være en historie med illustrationer af det fortalte. Det er skønt at se, at billederne bruges klogt og som et ligeværdigt redskab til at fortælle med, fremfor blot understøttende for teksten. Det er blandt andet her, at det også bliver tydeligt, at unge er målgruppen. Det kræver nemlig en vis eftertanke og refleksion at fange dybden i denne dualitet.

Det er en bog, som er oplagt at bruge i undervisningen. Der er nok at tage fat i som dansklærer – symboler og metaforer er oplagte at analysere og fortolke, og sprogets form er i det hele taget inspirerende. Samtidig er den en oplagt hjælpende hånd, til at få taget de svære og vigtige samtaler om hvilket slags fællesskab, man gerne vil have, om sexisme generelt og om sexistiske traditioner og kulturer mere specifikt. Samtidig tilbyder den lille billednovelle at man stiller skarpt på digitale krænkelser som fænomen, og kan lægge op til en diskussion om hvad en digital krænkelse kan være, og hvad de gør ved den, der er udsat for det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Poetisk billednovelle om digitale krænkelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS