Ydmyget af læreren

Det begyndte, en dag klassen var på tur. Undervejs henvendte dansklæreren sig til teenageren. Hun sagde: 'Det bliver vel nok spændende for dig, når skolebladet udkommer'.

'Jeg vidste ikke, hvad hun talte om. Men i skolebladet var der et brev med mit navn under. Brevet handlede om, at jeg var forelsket i min klasselærer, som var en yngre mand, der så godt ud', fortæller Christina Frausing Binau.

Hun havde ikke skrevet det brev og har heller aldrig fundet ud af, hvem der stod bag.

'Min dansklærer vidste åbenbart, at brevet ville være med i bladet, så uanset om det var ægte eller ej, burde hun have sørget for, at det ikke blev trykt. Som voksen skulle hun have forudset, at det ville føre til problemer for mig', siger Christina Frausing Binau. I dag er hun 27 år og er selv lærer, ansat på Jagtvejens Skole i København.

'Jeg kunne godt lide min klasselærer, for han var en god lærer. Men jeg var ikke forelsket i ham, og det var helt forfærdeligt pinligt for mig, at min dansklærer troede det. Jeg følte mig ydmyget af hende', understreger Christina Frausing Binau.

Det blev ikke mindre pinligt af, at dansklæreren blev ved med at komme med antydninger, mens alle de andre i klassen hørte det.

'Jeg kan ikke huske, præcis hvad hun sagde, og hvor længe det stod på. Jeg kan bare huske, at hun flere gange kom med hentydninger i timerne, for eksempel hvis vi gennemgik en tekst om kærlighed'.

I et enkelt tilfælde var der også en anden lærer, der kommenterede 'forelskelsen'. Det skete en dag, Christina Frausing Binau var ude at trille med sin nevø, der lå i barnevogn.

'Han spurgte, om det var min klasselærers baby. Det var et enkeltstående tilfælde og kommer vel ikke ind under definitionen på mobning. Men det var en ualmindelig grov og yderst upassende bemærkning fra en lærer til en elev, og på mig virkede det, som om lærerne havde rottet sig sammen. De burde kunne have regnet ud, at de var for grove. Som lærer kan jeg selv komme til at overskride en elevs grænser, men når man flere gange vader rundt i det samme, begynder det at ligne en bevidst handling', siger Christina Frausing Binau, der aldrig konfronterede sin dansklærer med hendes fremfærd. Hun lod som ingenting, og til sidst indstillede dansklæreren sine kommentarer.

Stan