Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

WikiPedia - et open source-leksikon

Carsten Jessen
Start debatten
8. maj 2003, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En af de mere fantasifulde ideer, der er fostret på internettet i de senere år, er at skabe en åben encyklopædi, hvor alle og enhver frit kan tilføje emne og ændre i indholdet. Hvorvidt tanken er naiv eller genial, har man mulighed for at vurdere ved selvsyn på www.wikipedia.org, hvor arbejdet er i fuld gang på 12 forskellige sprog, herunder dansk, polsk og et par kinesiske. Den danske udgave er endnu et godt stykke efter den engelske, så skulle nogle af læserne få lyst til selv at bidrage med viden, så er der nok at tage fat på.

Folkeskolen nr. 19 2003

WikiPedia er på en gang et resultat af en ide og et relativt nyt it-værktøj. Rundt omkring på nettet dukker flere lignende hjemmesider op, hvor indholdet bliver til ved en kollektiv indsats, uden at de involverede kender hinanden eller gør krav på forfatterrettigheder. Den grundlæggende ide bag disse sider er, at et indhold, der frit kan rettes til og dermed kontrolleres af mange øjne, meget ofte vil have højere kvalitet end det, en enkelt eller få skriver. Idealismen er med andre ord i højsædet i det, der på nettet hedder The WikiWikiWeb.

En sådan frit tilgængelig hjemmeside kaldes en wiki (udtales som navnet Vicky), og ud over ideen er siderne baseret på et it-værktøj, der gør det uhyre nemt at redigere i siderne. Vejledningen fylder ikke meget mere end følgende: Man klikker på et link på den hjemmeside, man vil tilføje noget til eller ændre i. Teksten redigeres derefter direkte i browseren, og ændringerne står på hjem­mesiden, så snart man gemmer. Værktøjet er skabt til hypertekst, så ønsker man at oprette en helt ny hjemmeside og linke til den, skriver man blot en titel med en blanding af store og små bogstaver ind i teksten, for eksempel NySide. Når teksten gemmes, vil titlen automatisk optræde som et link, og klikkes på dette link, skabes siden. Man kan altså glemme alt om html-koder, upload med ftp eller lignende. Hvis man vil forsøge sig med tekstredigering i en wiki, bør man lede efter et link til WikiSandbox, som de fleste wikier har til brug for nybegynderes eksperimenter.

Som web-værktøj har en wiki mange fordele og anvendelsesmuligheder, og man behøver ikke nødvendigvis skrive under på idealismen for at gøre brug af værktøjet, idet det er muligt at nøjes med at give redigeringsrettigheder til nogle få. Der findes mange forskellige wiki-programmer, som frit kan downloades. De kræver dog alle, at man har adgang til en web-server, hvor programmet kan installeres. En enkelt, ComSwiki, installerer automatisk en lokal web-server på computeren. Alternativet er en WikiFarm, som stiller program og plads gratis til rådighed for brugere (se http://c2.com/cgi/wiki?WikiFarms). Læseren, der vil vide mere om fænomenet WikiWikiWeb, kan søge på Google på wiki plus eventuelt emne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

WikiPedia - et open source-leksikon

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS