Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Vurdering og læring

Klik for at skrive manchettekst.

Torben Nørregaard Rasmussen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her er en god sammenskrevet evalueringsbog med ét udvalgt perspektiv: Hvordan kan læreren via vurdering støtte elevens læring? Forfatterens synspunkt er, at mange evalueringer kun er optaget af, hvor eleven skal hen, og hvor eleven befinder sig i forhold til dette mål. Denne bog handler om, hvad læreren og eleven kan gøre for at komme videre frem mod målet. Hvad kan læreren gøre for at vise, hvilket indhold og hvilke handlinger der tillægges værdi i en given undervisningssammenhæng? Hvad kan eleven gøre, så ikke blot læreren kan få øje på elevens præstationer, men også eleven kan få øje på dem?

Titel: Vurdering og læring

Forfatter: Anders Jönsson

ISBN: 9788750042648

Pris: 249 kroner

Sider: 208 sider

Type: Bog

Forlag: Akademisk Forlag

Et af bogens svar er, at undervisningens indhold og mål skal integreres i og sammentænkes med virkelige situationer i elevernes liv frem for at blive styret af, hvilke standardiserede testformer skolens undervisning er indhyllet i. I denne bog er der fokus på lærerens kvalitative kriterier for sine vurderinger og kommunikation herom til eleverne. Kvalitative vurderinger fordrer såvel faglig viden som professionel dømmekraft hos læreren. Dette kræver mere af læreren end en måling ud fra en mere simpel "rigtig-forkert"-kategori. I kapitel 2 henvises til forskellige typer af lærervurderinger og elevopgaver, som viser en bredere og mere realistisk, virkelighedsnær opfattelse af elevers viden end den, som summative bedømmelser og nationale test kan påvise.

På baggrund af forskning fremhæver bogen tre typer af lærere: Den intuitive lærer, Bevissamleren og Den systematiske planlægger. Den intuitive lærer har vanskeligheder med præcist at formulere den enkelte elevs præstationer og udviklingsmuligheder. Bevissamleren er mere optaget af at kunne give en karakter sidst på året end af sammenhængen mellem det materiale, der indsamles, og de faktiske mål for undervisningen. Den systematiske planlægger er, i denne bog, betegnelsen for den gode lærer, som kan konstruere vurderinger, der giver nuanceret information om elevers præstationer og udviklingsmuligheder – i forhold til mål og formål, som faktisk tillægges værdi. Bogens særlige ærinde er, at denne information skal være tilgængelig og brugbar for både læreren og eleven.

Det er en grundig og sammenhængende bog om evaluering. Skoler, lærere og lærerstuderende kan her få et indsigtsfuldt, generelt perspektiv på vurdering og bedømmelse i skolen og nogle konkrete eksempler på, hvordan det kan gribes an.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vurdering og læring

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS