En særdeles velmeriteret børnebogsforfatter leverer her fem fantasirige historier om historiens væsen: Den lever af og i sprælsk vekselvirkning med sin omverden, især med de mulige læsere/lyttere og deres hverdag. Historien er den håndgribeligt levende og nærværende hovedperson i alle fortællingerne. Denne hovedperson indfanges imidlertid ikke i Martin Frøsigs i øvrigt veloplagte illustrationer.
Ideen med den form for metahistorie er jo ikke ny, men den kan bruges underfundigt og perspektivrigt. Det sker mest overbevisende i midterhistorien, »Rejsen til kærlighedens ø«. Men efter min smag bliver det bare for meget med lutter historier om historien. Overraskelsesmomentet går tabt, og sigtet bliver for indadvendt, snævert. Bogen anbefales til skolebiblioteket, ikke til anskaffelse i klassesæt. Dertil er dens perspektiv for begrænset.
Vuff …! Og andre historier
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.