Vores forestilling om Sara

Fair Play fortæller historien om 10-årige Sara, der pludselig en morgen ikke ligger i sin seng. Hun er stukket af, fordi hun gennem det sidste halve år er blevet mobbet i klassen. Angrebet er ledet af hendes hidtil bedste veninde Maria. De to skuespillere spiller både forældre, broderen, skolekammeraterne og de fungerer som fortællere. Det sikrer forestillingen et flow, hvor man let springer i handlingen. Forestillingen er præget af elegante skift i og ved hjælp af den enkle scenografi.

Fair Play vægter forestillingens handling meget, og derfor er det uheldigt, at teksten er så dårlig. Man bliver nærmest pinlig over forældrenes klichéfyldte dialog og sjippetovsscenerne virker nærmest uskyldige. Fortællingen bliver aldrig farlig, den kommer aldrig tæt på. Vi forstår ikke, hvor forfærdeligt et halvt år Sara har haft. Saras situation har været skrækkelig, og skoletimerne har føltes som evigheder. Men i forestillingen er mobningen ganske enkelt for hurtigt overstået. Kort fortalt handler forestillingen ikke om Sara, den handler om, hvad der sker med hende, - og det er ikke altid den samme historie.

Stine Worm Sørensen