Vores Danmark

"Jeg føler mig rigtigt som dansker, når jeg er en del af noget, hvor jeg ikke føler, jeg er anderledes end de andre - hvor jeg ikke bliver set på anderledes".Sådan udtrykker den 20-årige Khadije Nasser den splittede oplevelse af at føle sig som dansker og som fremmed på samme tid, som hun deler med massevis af unge danskere med anden etnisk baggrund. Den 20-årige antropologistuderende er en af tre unge danskere med mellemøstlige rødder, som i Claus Ørsteds film "Vores Danmark" præsenterer dobbeltidentiteten "dansker og fremmed".

Filmen er en seværdig halv time med interview og hverdagsklip med tre selvindsigtsfulde rollemodeller, der med baggrund i deres egen og deres familiers historie formår at reflektere over deres identitet med fødder og rødder i flere kulturer. Også de unges givne vilkår tages op - for eksempel med replikken: "Det handler om at arbejde dobbelt så hårdt som andre for at nå sine mål. - Jeg skal bevise, at min baggrund ikke er en forhindring".

Filmen er et både anvendeligt og sympatisk indlæg i danskhedsdebatten, men jeg savner lidt kant; jeg ville godt være kommet endnu tættere på, hvad der er svært, og hvornår det gør ondt, ligesom det havde skærpet filmens rolle som debatoplæg, hvis de medvirkende havde været (endnu) mere forskellige og ikke alle var velfungerende universitetsstuderende i starten af 20'erne. Men når det er sagt, er filmberetningen en både god og anbefalelsesværdig debatstarter i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelser.