Vores børn må ikke ende som udstødte

»Vi er ikke utilfredse med lærerne. Slet ikke! Vi er utilfredse med et system, der ikke holder, hvad det lover, og som ikke tilgodeser, at nogle børn har brug for større eller andre udfordringer end andre«.

Sådan siger Bente Keldsen fra Kolind på Djursland, efter at hun og to andre har oprettet et netværk for forældre til særligt begavede børn. Netværksgruppen tæller primært voksne, der har børn på Kolind Skole. Men på det seneste har gruppen også fået kontakt til forældre fra forskellige skoler i Århus. Og efter at netværket har åbnet en gruppe på Facebook, så tæller gruppen samlet over 200 forældre fra hele landet.

»Vores gruppe vokser fra uge til uge. Der er åbenbart et udbredt problem med børn, der ikke får den undervisning, de har krav på. Én ting er, når det er forældrene, der er utilfredse med skolesystemet. Men når børnene begynder at blive ulykkelige og ligefrem mister lysten til at gå i skole, så er det kritisk. Ikke kun for børn og forældre, men også for samfundet, der på lang sigt mister arbejdsmæssigt guld«, understreger Bente Keldsen.

Hun ved alt om, hvad det vil sige at have et barn, der grundet høj intelligens ikke har nogen glæde ved undervisningen i folkeskolen.

»Min søn Patrick på syv år har en intelligenskvotient på 137, og han er dybt frustreret over, at skolen ikke udfordrer ham. Når hans klassekammerater snakker om Anders And, så synes Patrick, det er sjovere at tale om Lægeleksikonet. Jeg har talt med lærerne om, at Patrick har brug for andre input, men der er simpelthen ikke resurser til det. Lærerne gør et stort arbejde for, at de svageste skal have noget ud af undervisningen, men når det kommer til de fagligt stærkeste, så halter det bagefter. Der hersker en idé om, »'at de kloge nok skal klare sig'«, mener hun.

»Det er da også derfor, at der i netværket hersker en angst for, at vores børn skal ende som udstødte«.

Line Brun Madsen, der er en anden af initiativtagerne til forældrenetværket, oplever, hvordan hendes niårige søn forsøger at finde måder at komme gennem den almindelige skoledag på.

»Han søger ubevidst børn, der er intelligente som han selv. Og så er det lige meget, om de går under eller over ham. Bare de giver ham de nødvendige udfordringer«, siger Line Brun Madsen, der flere gange har kontaktet skolen for at få ledelsen til at forstå, at folkeskoleloven taler om differentieret undervisning.

Gennem forældrenetværket forsøger man at få samlet 1.500 underskrifter fra forældre, der er utilfredse med den behandling, særligt begavede børn får i folkeskolen. Foreløbig har omkring 500 skrevet under. |

Jespers historie

Omkring to procent af alle børn har et ekstraordinært stort intellektuelt potentiale. Ofte trives de ikke i skolen. De to journalister Peter Korsgaard og Stefan Buur Hansen har talt med en af dem, Jesper R., samt hans forældre og nogle af hans lærere og genfortæller hans historie i månedsmagasinet Undervisere.