Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Vordingborg: KL skabte mistillid

På DLF-kongressen fortæller repræsentanter for lærerkredse rundt om i Danmark om deres erfaringer med arbejdstidsforhandlinger. Jonna Rolvung, formand for Vordingborg Lærerkreds, fortalte en trist historie om mistillid og mødeplan.

Foto: Klaus Holsting
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
9. februar 2012, kl. 15:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter uenighed om en ny lokalaftale, arbejdede lærerne i Voringborg på såkaldt mødeplan i et år. Og det har betydet et skolevæsen i kaos:

"Jeg kan ikke med ord beskrive det kaos og den mistillid på alle niveauer i skolevæsenet, der opstod i løbet af det år. Et kaos, som der endnu ikke er ryddet helt op i og aldrig bliver helt styr på", sagde Jonna Rolvung fra talerstolen.

Vordingborg vil spare på lærernes arbejdstid

Og fordi KL's konsulenter hjalp kommunen undervejs i mødeplanforløbet, fik Vordingborg et gratis medlemskab af det såkaldte partnerskab om lærernes arbejdstid, som KL har gennemført det seneste år. Og det betød, at kommunens borgmeter for nylig var inviteret til en KL-konference, hvor han fortalte, at partnerskabet havde medført nedlæggelse af 40 lærerstillinger, uden at det kostede i elevernes undervisningstid.

"De 40 stillinger blev nedlagt, inden han besluttede at inddrage KL i en analyse i lærernes arbejdstid. Det er ikke KL's fortjeneste - det klarede kommunen helt på egen hånd", fortalte Jonna Rolvung og forklarede, hvordan problemer med budgetlægningen både i kommunen og på enkelte skoler havde ført til de voldsomme besparelser.

Æblemost til lærerne i Vordingborg

"Det var en svær sag for alle. For det var gode kolleger, som der var brug for, og som gjorde en forskel".

Undervejs i det kaotiske år på mødeplan var KL's konsulenter på banen:

"De 'underviste' lederne i, hvordan de skulle tackle mødeplanen og køre hårdt på. Lærerne var i selvstyrende teams, havde kommune besluttet, og skulle selv forvalte de store puljer, der blev lagt ud i alle mulige og umulige huller i mødeplanen", fortalte Jonna Rolvung kongressen. "Lederne isolerede sig og tog ikke beslutninger uden først at have hørt KL. Konfrontationerne og frustrationerne i dagligdagen var mærkbare, og den pædagogiske ledelse forsvandt helt på nogle skoler".

Brugt i et salgsfremstød

KL har brugt Vordingborg og lærerne i et salgsfremstød for et nyt partnerskab, oplever Jonna Rolvung - og det med et talmateriale, der ifølge hende slet ikke holder. "Tallene for skoleåret 2010-2011 er panlægningstal og tager ikke højde for aflysninger, konverteringer og overtid. Det ved KL godt!"

Sådan vil kommunerne presse lærernes arbejdstid

"Lærerne i Vordingborg er vrede på borgmesteren", sagde hun. "Han medvirker til at sikre kunder til KL's nye partnerskab på et forskert grundag. KL har igen skabt mistillid i vores kommune".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vordingborg: KL skabte mistillid

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS