Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Vold for sjov? – på film

Klik for at skrive manchettekst.

Liselotte Schlægelberger
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For blot få år siden ville medieundervisere betragte det som useriøst at inddrage voldsfilm direkte i undervisningen i folkeskolens ældste klasser. Sådan er det ikke i dag. Medieforskere og undervisere har måttet erkende, at volds- og actionfilm rummer en fascination og en æstetik, der gør, at de fleste af filmene er kunstnerisk vellykkede og dermed er med til at markere et tidstypisk element i filmgenrernes fortsatte udvikling.

Bogen sætter fokus på forskellige prototyper inden for actionfilm fra »Dirty Harry« (1971) over klassikere som »Natural Born Killers« (1994) og »Pulp Fiction« (1994) til den meget omtalte »Bowling for Columbine« (2000). Desværre er de allersidste film fra de seneste år inden for genren eksempelvis »Kill Bill« (2003) ikke repræsenteret. Udvalget af film rummer også eksempler på blandingsgenrer såsom actionkomedier, actionfilm kombineret med science fiction og endelig et par eksempler på kampsportsfilm.

Bogen er en rigtig brugsbog, der med udgangspunkt i en kort indledning, hvor filmgenren ridses op samt et kort afsnit om filmanalyse, går direkte ind i de enkelte film. Der er en kort omtale af filmens problematik og indhold, lidt om æstetikken, men der er først og fremmest en række udmærkede elevspørgsmål, der kan arbejdes videre med direkte på de enkelte hold.

Hele bogens ide og oplæg er naturligvis, at volds- og actionfilm også skal ses og ikke mindst analyseres i skolen og altså ikke kun i biografen. Kan anbefales til 9. og 10. klasse.

Bogen er forsynet med en udmærket og grundig ordliste over gængse filmudtryk, der er relevante litteraturhenvisninger til bøger om samme tema på dansk samt en meget grundig liste over credits i forbindelse med de enkelte film.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vold for sjov? – på film

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS