Voksenspecialundervisning skal spille sammen med rehabilitering

"Nu da kommunerne har ansvaret for specialundervisningen, er der brug for at drøfte, hvad vi kan og skal, og hvad vi skal lade andre om. Jeg er ikke fortaler for mere specialundervisning, men jeg peger på, hvorfor tilbuddet er nødvendigt, og hvorfor det skal spille sammen med noget andet", sagde Finn Christensen, da Interessentforum for specialundervisning for voksne i går holdt konference for 180 deltagere med rehabilitering som tema.

Finn Christensen var kontorchef i Undervisningsministeriet, indtil han for halvandet år siden gik af på grund af alder. I dag arbejder han som konsulent. Han er uddannet lærer og arbejdede igennem en årrække med kompenserende specialundervisning for voksne i Viborg Amt.

Specialundervisningen er kommet i fokus

Specialundervisning for voksne er en niche, som historisk har levet en beskyttet tilværelse, for ingen vidste, hvad det handlede om. Derfor blev der ikke stillet mange spørgsmål til det.

"Når politikere en sjælden gang har spurgt til det, har jeg svaret, at de også får behov for det en dag. De har kigget underligt på mig, når jeg har fortalt, at de ville miste synet, hørelsen eller hvad det måtte være, når de blev ældre", fortalte Finn Christensen.

I dag er der et helt andet fokus på området.

"I amternes tid havde vi vidt forskellige tilbud rundt om i landet, selv om lovgivningen var den samme. Så kom kommunalreformen, men det er først nu, vi taler om undervisningens indhold. Bortset fra, at det stadig er et lille, specielt felt, så er der kommet mere fokus på området, fordi kommunerne nu skal betale for undervisningen. Derfor er I nødt til at finde svar på de spørgsmål, I får stillet. I må ikke tro, det er overstået endnu", advarede Finn Christensen.

Forskel på undervisning og behandling

Selv er Finn Christensen ofte blevet spurgt, om undervisningen ikke lige så godt kunne varetages af pædagoger eller terapeuter. Men der er forskel på undervisning og behandling, understregede den tidligere kontorchef, der har været med til at skrive vejledningen om kompenserende specialundervisning for voksne.

"Undervisning en forberedt aktivitet, hvor eleven er en medspiller, og det adskiller undervisning fra behandling. Når jeg får behandlet småskavanker, er det ligegyldigt, hvad jeg mener. Andre afgør, hvad der skal til, og hvornår jeg har fået behandling nok. Jeg har også været til træning, og det er heller ikke undervisning. Det er undervisning, når læreren sætter målet sammen med eleven og planlægger, hvad der skal til for at nå det", forklarede Finn Christensen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at eleven når målet på den afsatte tid. Derfor er evaluering vigtig.

"Så kan læreren sige, at man ganske vist ikke nåede i mål, men man nåede et stykke ad vejen. Men evalueringen skal være troværdig", sagde Finn Christensen.

Han trak en parallel til folkeskolen, hvor elever skal have en udtalelse om, hvad de kan, hvis det ikke giver mening, at de går til afgangsprøve.

"Der står ofte, at eleven er sød, at han har været meget flittig, og at han har gjort, hvad han kunne. Men man kan sjældent læse noget om, hvad han kan. Det er alvorligt at forlade skolen uden anden besked, end at man ikke nåede det, for man var ikke så god".

Specialundervisning kan sjældent stå alene

Hensigten med vejledningen er ikke, at borgerne får et lukket tilbud i en institution, men at den kompenserende specialundervisning indgår i kommunens samlede bistand til borgeren.

"Undervisning kan ikke bruges til noget i sig selv, men skal sættes i sammenhæng med noget. Når en apopleksipatient kan tale igen, er det afgørende, at han har noget at bruge sproget til. Derfor skal han måske fortsætte på et plejecenter eller i et træningscenter. På sammen måde er det helt afgørende, at man træner sine færdigheder, når man med meget møje og besvær at lært at læse. Derfor ligger det i systemet, at andre instanser i kommunen skal tage over, når undervisningsinstitutionen ikke kan bidrage med mere", sagde Finn Christensen.

Frygten er, at den kompenserende specialundervisning så blot bliver en del af det samlede rehabiliteringsteam.

"Lovgivningen siger, at man kun kan få specialundervisning, hvis ingen andre tilbud kan løse opgaven. Men man kan også fjerne ordet 'kun' og i stedet sige, at det skal tilbydes, hvis ingen andre tilbud kan løse opgaven. Det er en ret, man har".

Læreren er ikke blot sammen med eleven

Faren for at blive opslugt af andre fagområder øges, hvis man nærmest er usynlig, påpegede Finn Christensen.

"Vi vil møde kolleger i rehabiliteringen, som kan undervise, selv om de har en anden baggrund end vores. Men hvad skal så kendetegne os? Vi skal selvfølgelig være bedre til at planlægge, afgrænse, gennemføre og evaluere undervisningen. Vi skal gøre det synligt for kommunerne, at undervisning ikke bare handler om at være sammen med eleven, men at det er en proces, som kræver en høj grad af professionalisme. Det er derfor, lærere skal have en højere løn".

Undervisning er et fantastisk godt redskab, som der bliver mere og mere brug for, hvis det bruges professionelt, vurderer Finn Christensen.

"Jeg håber, de mange omstruktureringer fører til, at specialundervisningen finder sin plads i det kommunale system, så det fortsat kan udvikles, for der mangler viden om, hvad der virker, og hvad der virker bedst", sagde han.

Læs flere nyheder fra konferencen her på sitet i den kommende tid.