Vismændene: Skoler skal konkurrere

I diskussionsoplægget om vismandssrapporten, der netop er offentliggjort, ser vismændene på produktivitetsudviklingen i det offentlige. Hvis man tager udgifter per undervist elev som mål for produktiviteten er den faldet fra indeks 100 i 1992-96 til indeks 91 i 1997-2002. I den periode er de kommunale skoleudgifter dog påvirket af, at en betydelig pensionsbyrde er overflyttet fra staten, efterhånden som tidligere tjenestemænd er blevet erstattet af overenskomstansatte, og kommunerne har overtaget en udgift på cirka en milliard kroner til vidtgående specialundervisning i forbindelse med ændringen af fordeling mellem amter og kommuner. Men vismændene lægger ikke kun vægt på produktivitet, men også på effektivitet - hvor god en undervisning får man for pengene. De påpeger, at der er store forskelle på kommunernes udgifter til folkeskolen, men at det ikke nødvendigvis er udtryk for forskelle i effektiviteten. Vismændene peger på, at inden for de serviceområder, som det ikke er hensigtsmæssigt at udlicitere, kan man i stedet sikre konkurrencen gennem såkaldt målestokskonkurrence benchmarking.

"Vismændene gør klart opmærksom på, at det er nødvendigt også at inddrage kvalitetsforskelle, hvis man foretager sådanne sammenligninger, altså laver målestokskonkurrence. Og vi ved fra sidste vismandsrapport, at de finder det afgørende, at skolen skal vurderes ud fra hele formålsparagraffen", fremhæver konsulent i Danmarks Lærerforening Lars Blom Salmonsen. "Dengang undrede vismændene sig netop over, at der endnu ikke var udviklet værktøjer til at måle på skolernes effektivitet i forhold til hele formålsparagraffen".

Vismændene nævner to måder at belønne de effektive offentlige virksomheder på den israelske model med en pose penge til deling mellem lærerne på de skoler, hvor eleverne dels får høje karakterer, dels opnår fremskridt og en model, hvor virksomhedens tilskud beregnes i forhold effektiviteten.