Ja, hvorfor skulle der ikke være liv på andre planeter?
Det er der her på denne planet, hvor vi oplever en vinter sammen med snabelgrisen Nøffe og hans bedste ven Raff. De to venter hver dag på det første snefnug, for så er det vinter i smørhullet, og det kan de lide. Smørhullet er befolket af en masse naive, »sjove« væsener som for eksempel Tossetøsen, Bella, Katja og Katnej. Der er et tæt fællesskab, og man tager del i hinandens liv og hverdag. Vinteren byder på mange muligheder for fælles oplevelser som sneboldkampe, kælkning og skøjteløb, ligesom den indbyder til hyggestunder, hvor der serveres æbbaskiver og siffelsaft. Da vi tager afsked med smørhullets beboere, er de blevet mætte af sne og kulde, og Nøffe og Raff venter på forårets komme samme sted, som de i begyndelsen ventede på vinteren.
Der bliver leget med sprog og begreber. Eksempler er blandt andre Tossetøsens u-fjerner, som fjerner alle uer og kan gøre en ulækker kage lækker, piletræet, der springer ud ved at affyre små stikkende pile, og foråret, der er »lige om hjørnet«, men da Nøffe løber hen og kigger, står der kun en gammel kælk
»Vintervæsner« er velegnet som oplæsningsborg for de fem-otteårige. De skal nok kunne identificere sig med personerne, ikke mindst med Nøffe. I tilgift er der gode og sjove illustrationer af forfatteren.
Vintervæsner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.