Under fem timers flyvning fra København venter en helt anden verden – Tusind og én nats eventyr! Det er ikke uden grund, at Marokko er franskmænds absolut foretrukne oversøiske rejsemål: Her er kontraster, som sjældent ses andre steder. Høj komfort, udsøgt mad og en natur så storslået, at det får de fleste til at overgive sig i beundring. På denne rejse kommer vi helt tæt på det autentiske Marokko. Først i den gamle kongeby Marrakech, som med sit myldrende liv og kringlede basarer er lige så meget en rejse i tid som i sted. Vi ser byens største seværdigheder og besøger en lokal skole. Dernæst krydser vi de sneklædte Atlasbjerge og oplever et festfyrværkeri af oaser, befæstede landsbyer bygget i rødligt ler og Saharas enorme sandklitter. Rejsen ledes af en dansk ekspertrejseleder fra DaGama Travel, som har langvarig erfaring fra denne verdensdel.
Afrejse fra Kastrup 6. til 13. februar og igen den 13. februar med hjemrejse den 20. februar.
Med i prisen:
Fly København-Casablanca tur/retur inklusive skatter og afgifter, alle entréer og udgifter nævnt i programmet, syv overnatninger på gode turistklassehoteller, helpension under hele rejsen. Transport i luksusbus med aircondition.
8.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse 1.190 kroner.
Der kræves ikke visum for at besøge Marokko.
Vinterferie i det autentiske Marokko
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.