Vind en computer

Undervisningsministeriet udsendte i november en cd-rom med Folkeskolen. For at undgå, at cd-rommen ender i 'glemmekassen', forbereder Undervisningsministeriet for tiden en konkurrence, hvor en lærer eller andre interesserede kan vinde en bærbar computer.

Der er tre konkurrencer. For hver konkurrence vil brugerne af cd-rommen blive stillet tre spørgsmål, og svarene skal findes på cd-rommen.

Undervisningsministeriet udtrækker én vinder per konkurrence.