Mon ikke det er første gang, at et franskmateriale er blevet nomineret til Undervisningsministeriets undervisningsmiddelpris? Men det var, hvad der skete i år. Vincent blev nomineret som et af de tre materialer, der skulle vælges imellem. Selv om Vincent ikke fik årets pris, er anerkendelsen fuldt fortjent. Det er et fremragende materiale. Som der blandt andet står i kandidaturbegrundelsen: 'Materialet udmærker sig desuden ved at betragte brugerne som voksne mennesker med en vis livserfaring. Der er ingen leflen for det smarte og overfladiske'. Hvor er det dog dejligt og desværre alt for sjældent, at man sidder med et undervisningsmateriale, som fængsler ved ægte liv og sanset nærvær på samme måde som i god skønlitteratur eller film.
Bogen gengiver i seks kapitler nogle af van Goghs billeder og breve, primært til hans elskede bror Theo. De er ordnet kronologisk og er udvalgt med sikkert overblik. Læseren føler sig næsten som øjenvidne til den fremadskridende og sammenvævede udvikling af Vincents personlighedsopløsning og hans voksende kraft som maler. Vejledningen uddyber de enkelte breve og billeder. Den indeholder desuden forslag til arbejdsopgaver og supplerende tekster i tilknytning til emnet, for eksempel en oversigt over malerkunsten i slutningen af 1800-tallet. Lydbåndene rummer bogens seks kapitler og tre af de supplerende tekster, herunder Jacques Préverts prægtige digt 'Complainte de Vincent' indtalt af ham selv.
For en gang skyld virker det troværdigt, når forlaget skriver, at materialet kan anvendes på flere niveauer. Det vil sikkert få stor udbredelse i de gymnasiale uddannelser og i voksenundervisningen, og det bør også få det på grundskoleniveau, hvor eleverne vil kunne bruge det i sidste del af det tre-fireårige forløb. Et at materialets fineste pædagogiske træk er, at det giver rige muligheder for differentiering i forhold til både sproglig kompetence og personlig modenhed. Min varmeste anbefaling.
Vincent
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.