Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Vild, vildere, Elvis / Santos, Santos / Victoria kommer til hjælp / Rikke stikker af / Mille og tøsen / Den mystiske nabo / Tag det roligt, Sigge / Teddy til salg

Måske er der lidt langt mellem de rigtig gode historier, men hestebøger sælger godt og er og bliver en populær genre, der går direkte i hjertekulen på pigelæserne.

Bent Rasmussen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Indrømmet! Jeg er ikke en pige mellem otte og 12 år. Til gengæld har jeg i hele min barndom og ungdom arbejdet med heste, og jeg forstår egentlig så udmærket fascinationen af disse dejlige dyr med den store forskellighed i sind, humør, personlighed og arbejds- og ydeevne - akkurat som forskelligheden kommer til udtryk blandt os mennesker. Og når hopperne fik føl, var det bare en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Titel: Vild, vildere, Elvis

Forfatter: Kirsten Sonne Harrild

Pris: 99,95 kroner

Sider: 76 sider

Serie: Pony og Co.

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Santos, Santos

Forfatter: Lin Hallberg

Pris: 129,95 kroner

Sider: 288 sider

Serie: Hestevenner

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Victoria kommer til hjælp / Rikke stikker af

Forfatter: Christina Nordstrøm, Kirsten Nordstrøm Hansen

Serie: Firkløveret

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Mille og tøsen

Forfatter: Christina Nordstrøm

Pris: 99,95 kroner

Sider: 128 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Den mystiske nabo

Forfatter: Kirsten Sonne Harrild, Inger Tobiasen

Pris: 99,95 kroner

Sider: 109 sider

Serie: Pjok og Petrine

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Tag det roligt, Sigge

Forfatter: Lin Hallberg, Margareta Nordqvist

Pris: 99,95 kroner

Sider: 141 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Titel: Teddy til salg

Forfatter: Lin Hallberg, Margareta Nordqvist

Pris: 99,95 kroner

Sider: 128 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Forum

Tilbage til nutiden: Det er helt klart samværet med hestene, der trækker det store læs i handlingen i bøgerne - men ofte blandes der også andre elementer ind, for eksempel familieproblemer, sammenbragte familier, spirende kærlighed, jalousi, venskab, lidt krimi, hunde, nødsituationer med mere. Her følger et vue over udgivelser fra 2009.

"Santos, Santos" er oversat fra svensk og bind 1 i serien "Hestevenner", hvor der indtil nu er udkommet fem bøger. Der er godt gods i både handling og indhold i Lin Hallbergs historie, og det er en af de hestebøger, der udmærker sig ved sine litterære kvaliteter. Den sorte pony, Santos, mistrives på rideskolen, men Sophia, 13 år, kaster sin kærlighed på ham og har flair for ham. Hun køber Santos af den ikke særligt sympatiske indehaver af rideskolen, og så blomstrer Santos' talent pludselig.  

"Vild, vildere, Elvis" er bind 11 i serien "Pony & Co." - bind 12 er på vej - og handler om Pony alias Karen og hendes veninder, der er taget på tøse- og hesteweekendtur. På turen møder de en flok drenge på mountainbikes, og så sker der en masse. Kirsten Sonne Harrild skriver godt og rammer lige durk ind i hjerterne hos piger fra 9-12 år.

Mor og datter - Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen - står bag "Victoria kommer til hjælp" og "Rikke stikker af", der er bind 1 og 2 i serien "Firkløveret" om de fire veninder Victoria, Rikke, Henriette og Le. For at skaffe penge til en pony mere arrangerer de selv et ridestævne. I "Rikke stikker af" ønsker Rikke sig så brændende ponyen Hiawatha, at hun begår kriminalitet for at få den.

Milles liv er heste, heste . i "Mille og tøsen", der er bind 3 i serien, og da hun møder en hund, der vil "sige" et eller andet til hende, bruger hun sin særlige evne til at forstå dyr og skaffer hjælp til den og dens ejer, der har fået et ildebefindende og ligger bevidstløs.

I "Den mystiske nabo" er Petrine sikker på, at der sker noget mystisk med dyrene på nabogården. Da føllet Fiona slipper ud af folden, fører sporet Ponyklubben hen til den nye nabo. Her viser det sig, at meget ikke er, som man tror, det er. Bogen er nummer 8 i serien "Pjok og Petrine".

De to sidste bøger er skrevet og tegnet af Lin Hallberg og Margareta Nordqvist. I "Tag det roligt, Sigge" er Elina så heldig at få lov til at hjælpe på en rideskole hele sommerferien, og da hun bliver spurgt, om hun vil ride sin yndlingshest, Sigge, til en konkurrence, er sommeren ganske enkelt reddet. "Teddy til salg" har fokus på, at hesten er et flokdyr, og det fører til, at familien, der allerede har en hest, Santos, anskaffer en lille tyk pony, Teddy, men det bliver i første omgang ingen succes. Handlingen fortsættes i "Teddy i huset".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vild, vildere, Elvis / Santos, Santos / Victoria kommer til hjælp / Rikke stikker af / Mille og tøsen / Den mystiske nabo / Tag det roligt, Sigge / Teddy til salg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS