Vil præcisere retten til modersmåls-undervisning

Ideen er altså, at barn godt kan have krav på modersmålsundervisning, hvis moren for eksempel er født af tyrkiske forældre i Danmark og faren er familiesammenført fra Tyrkiet. Men hvis bare én af barnets fire bedsteforældre er født i Danmark, har barnet ikke krav på tilbudet om undervisning på tyrkisk. Et udkast til ny bekndtgørelse om modersmålsundervisning har været til høring i foråret. Det rummer også en uddybning af formålet med modersmålsundervisning og en vejledning om, at modersmålsundervisningen i højere grad en hidtil skal virke fremmende for integrationen. Det skal ske ved, at undervisningen efter skoletid får større tilknytning til den øvrige undervisning, børnene modtager i skolen.

Venstres udlændingeordfører Birthe Rønn Hornbech har stillet spørgsmål til både indenrigs- og undervisningsministeren om omfanget af modersmålsundervisning for 3. og 4. generation af indvandrerfamilier. Undervisningsministeren har netop svaret, at det godt kan forekomme enkelte steder, at 3. og 4. generation modtager modersmålsundervisning, fordi reglen hidtil har været, at en skoleelever har ret til modersmålsundervisning, hvis et andet sprog end dansk er forældrenes indbyrdes talesprog. Derimod oplyser ministeriet på et spørgsmål fra Birte Rønn Hornbech, at der ike er nogen efterkommere fra flugten fra Ungarn i 1956, der i dag modtager modersmålsundervisning på ungarsk. Birthe Rønn Hornbech er ikke

tilfreds med de svar hun har fået,. Hun mener, at de bestyrker Venstres krav om yderligere stramning af familiesammenføringsreglerne:

"Når man i generation efter generation fastholder sit oprindelige sprog, har man også nærmere tilknytning til hjemlandet end til Danmark, og familiesammenføringerne bør derfor ske i hjemlandet", siger Birthe Rønn Hornbech.