En rigtig klassisk drengebilledbog, som oser af tro på, at verden nu er i familie med tiden, før alt gik agurk: børn har fantasi, som kan sættes i sving af de enkleste ting og børn kan lege, også uden at det som i skolen skal have en mening.
Viktors farfar præsenterer Viktor for en kasse legetøj, som har været farens. Og farfar falder heldigvis i søvn, så Viktor kan lege frit kun bundet af legetøjet og omgivelserne, som blandt andet indbefatter en stor hund og nogle spyfluer.
Da farfaren vågner ved en gøen, har Viktor været på eventyr og fået sin frygt for den store hund bekæmpet, og de ulækre spyfluer er gået samme vej som hundefrygten.
Historien er fortalt mundret og ligefrem, og illustrationerne trækker suverænt på al den ekspeditionstradition, der får fantasien til at være lige så virkelig som virkeligheden selv. Viktor står alle strabadser igennem; måske fordi han er tegnet lidt moden af en lille knægt at være, ja, nøjagtig så stor, som han er i egen forestilling.
En skæg drengebog med veneration for store tegneseriehelte; det må kunne få både mandlige lærere, bedstefædre og fædre til også at læse højt, og så inspirerer bogen til at få sat ord på fantasien, ikke for at besætte den, men for at dyrke den.
Viktor og Junglemanden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.