Viktor bliver ingeniør, Selma bliver socialrådgiver

Det er lærernes opgave at udfordre eleverne, så de vælger mindre kønstraditionelt. Sådan lyder det fra halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for Folkeskolen.

Alligevel er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i Europa. For eksempel er kun hver femte ingeniørstuderende kvinde. Et stort problem for en branche, der søger desperat efter teknikglade hoveder. På den anden side står for eksempel socialrådgiveruddannelsen, som døjer med, at kun hver sjette studerende er mand. Og mændene falder oven i købet fra i større tal end kvinderne.

En række eksperter, Folkeskolen har talt med, giver lærerne ret. Hvis billedet skal ændres, skal der en indsats til i skolen. Og lærerne kan passende begynde med at kigge på sig selv.

»De sidste 15-20 år har været præget af tanken om, at drenge og piger er forskellige, og at forskellene kan forklares biologisk. Denne tanke præger selvfølgelig også lærerne, som dermed medvirker til at reproducere stereotyperne, selv om de ønsker at udligne kønsforskelle«, siger lektor Jo Krøjer, leder af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet.

Vejledning rammer forbi drenge

Drenge vælger endnu mere traditionelt end pigerne og har højere frafald. Det problem forsøger man at tage fat på i Roskilde Kommune i udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde (Dur). I Dur har man i en pilotundersøgelse fundet ud af, at drengene ikke rigtigt bruger UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning), og samtidig kan man konstatere, at de klarer sig dårligere end pigerne på ungdomsuddannelserne. Drengenes uddannelsesvalg skal udfordres i skolen, og de skal blive mere bevidste om deres valg for at modvirke frafald, fortæller adjunkt Marianne Brodersen fra University College Sjælland, der er tilknyttet Dur. Dur-projektet har derfor fokus på at udvikle nye metoder til uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen og vejledningen.

»Folkeskolen er et vigtigt sted at sætte ind for at bryde nogle af de forestillinger, der er om, hvilke uddannelser der passer sig til drenge og piger. Eleverne bliver påvirket alle steder fra, men netop i folkeskolen er der mulighed for at arbejde med det«, siger hun.

Hopperne i farezonen

Peter Allerup, professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), mener, at uddannelsesorientering i folkeskolen er en væsentlig faktor for elevernes succes videre i uddannelsessystemet. I en undersøgelse fra 2012 fulgte man unges vej mod uddannelse fra 7. klasse til 3,5 år efter folkeskolen. Unge, der hopper fra den ene uddannelse til den anden, er i den største fare for at blive tabere i uddannelsessystemet, viser undersøgelsen.

»Antallet af unges 'uddannelseshop' har større betydning for, om de gennemfører en ungdomsuddannelse, end deres evner til at skrive og læse«, siger Peter Allerup. Han mener derfor, at det er vigtigere, at skolen prioriterer en indsats for at klæde de unge på til det rette uddannelsesvalg end flere indsatser for at styrke læsning og skrivning.

»Den kompetence, som eleverne skal have for at finde den rette ungdomsuddannelse i første hug, afhænger meget af den orientering, som eleverne modtager i folkeskolen. Det er her, ansvaret ligger i forhold til at forebygge, at de unge foretager for mange skift«, siger Peter Allerup.