"Vigtigt med en lærer i hovedstyrelsen, der har været i skolen både før og efter reformen"

Hvorfor stiller du op?

"Fordi jeg oplever, at det er blevet vanskeligt at være en engageret lærer på grund af den overstyring, der sker af skolen. I hovedstyrelsen har jeg været kan jeg være med til at påvirke de landspolitiske dagsordener med hensyn til bl.a. inklusion, Aula, læringsplatforme, elevplaner, læringsportaler og læringsmålstyringen, og er det er vigtigt, at der er en stemme fra en lærer, som har været i skolen både før og efter reformen", fremhæver Charlotte Ipsen.

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe elleret bestemt lokalområde?

"Nej. Jeg sidder i Århus Lærerforenings styrelse, og jeg arbejder som to- eller flersprogskoordinator, som jeg foretrækker at kalde det, men først og fremmest repræsenterer jeg dem, der arbejder i folkeskolen".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Vi skal have en central arbejdstidsaftale, for arbejdspresset er for højt, og der er urimeligt store forskelle fra kommune til kommune. Derfor skal vi have sikret i hvert fald nogle grundvilkår, der giver sammenhæng mellem tiden til undervisning, forberedelse og de øvrige opgaver, lærerne står med", siger Charlotte Ipsen og kan ikke forestille sig, at ikke også arbejdsgiverne nu er klar til at sikre nogle forbedringer.

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"De lærerstuderende får alarmerende lidt undervisning i dag, og moduliseringen går ud over progressionen i uddannelsen. Men vi skal være ambitiøse og visionære, og det er dér, vi skal tage udgangspunkt - der skal være sammenhæng mellem fag, didaktik og pædagogik, og teori og praksis skal gå hånd i hånd. Det skal ikke være en naturlov, at nye lærere rammes af praksischok, og jeg kunne godt tænke mig, hvis underviserne på læreruddannelsen også underviste børn i skolen som i Finland. Så jeg synes, det er lidt misvisende kun at tale om antal år - indholdet er vigtigere!"

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Det er uværdigt at tro, at ting bliver bedre, fordi man taler pænere om dem. De fleste fri- og privatskoler har et klassemax på 22 eller 24 elever - det er fordi de ved, at det er noget, mange forældre vægter højt - det handler om de reelle vilkår", fremhæver Charlotte Ipsen.