Orla Klausen er formentlig mest kendt som tegneserieillustrator, som for eksempel den fortrinlige historie om Jens Langkniv. Her er han gået ned i A5-format, og resultatet har han og forlaget kaldt letlæsningsbøger, selv om de stærke tegninger heldigvis får lov at fylde en hel del. Han tør bruge sorte konturer og skygger, så det vil noget, og er ubestridt den moderne afløser af Lorens Frølich, hvis illustrationer til de nordiske heltesagn prægede barnesind igennem trekvart århundrede. Som forfatter er Klausens indsats derimod diskutabel. De to første bøger om Roar og Helge må nærmest betegnes som læsepædagogiske bearbejdninger af Axel Olriks fortælling i »Danske Heltesagn« fra 1900 Saxo har i øvrigt en noget anden version af halfdansønnernes meritter. Det er for så vidt helt fint, men en kreditering af kilden ville have klædt udgivelserne. Det samme gælder historien om Grendel, der er en bearbejdet udgave af Bjovulf-digtet. Litterært set foretrækker jeg Lars Henrik Olsens version, der udkom sidste år, men Klausens tegninger af uhyret og hans mor, den uhyrlige jættekvinde, udkonkurrerer alt. Også bogens egen tekst, billederne fortæller fint det meste af historien. Og det er jo ikke altid meningen med at give eleverne letlæsningsbøger.
Anmeldelse
Vifils ø / Halfdans drenge / Grendel
Klik for at skrive manchettekst.
Vifils ø / Halfdans drenge / Grendel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.