Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Videre i teksten

Klik for at skrive manchettekst.

Lars Stubbe Arndal
Start debatten
2. marts 2012, kl. 11:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den beskrivelse af tekstlæsningens betingelser, som Stanley Fish lancerede i 1980, da han spurgte: »Is there a text in this class«, blev underligt selvopfyldende: Fishs pædagogiske arvtagere rykkede læseren i centrum i en grad, så teksten ofte rykkede ud af klasselokalet. Samtidig betød medieeksplosionen, at litteraturens - og dermed tekstens - særstatus i skolen er kommet under pres.

Titel: Videre i teksten

Forfatter: Johannes Fibiger, Ayoe Quist Henkel, Peter Kaspersen, Stefan Kjerkegaard

ISBN: 9788776758844

Sider: 301 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

»Videre i teksten« søger blandt andet at komme omkring disse litteraturpædagogiske udfordringer, og bogen rummer bud på mulige svar, både når det drejer sig om litteraturundervisningens hvorfor, hvad, hvordan og hvorhen.

Der bliver således taget fat om nogle centrale problemfelter, og antologiens sigte er sympatisk. Det handler nemlig om at geninstallere to bærepiller i litteraturundervisningen: teksten og læreren. Eller som det siges i et retorisk spil på Fish: »Vi forudsætter, at der er en tekst i klassen« og »Frem for at spørge, om der er en tekst i klassen, må man spørge, om der er en lærer«.

Især i hovedafsnittene om "udgangspunkter" og om "perspektiver og udfordringer" bliver der tegnet sammensatte portrætter af litteraturpædagogikkens aktuelle status. Portrætteringen er en meget nøgtern gengivelse af positionerne, og der er mange interessante referencer også til international forskning på området. På nogle punkter kunne man ønske sig, at forfatterne tydeligere svarede på, hvad det konkret betyder, at teksten og konteksten - og ikke metoderytteriet - skal bestemme læsningen.

Det kunne for eksempel gøres i afsnittene om positioner og metode. I disse afsnit er der ganske vist redelige fremstillinger af hovedtanker i for eksempel genrepædagogikken og omkring litteratursamtalen. Men dels bliver behandlingen af dem noget summarisk, dels savner man, at forfatterne mere specifikt pegede på de farbare veje for litteraturmetodikken.

Overordnet set er »Videre i teksten« en konsistent samling af synspunkter på litteraturundervisningen, og den vil med stort udbytte kunne anvendes i læreruddannelsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Videre i teksten

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS