De dygtige elever er blevet dygtigere, og de dårligste endnu dårligere.
Det er status for Danmark i natur/teknologi i den nyeste Timss-undersøgelse, der måler elevernes kompetencer i matematik og natur/teknologi i 4. klasse.
Gennemsnitligt set ligger danske elever på helt samme niveau som i tidligere målinger. Men det dækker over en større spredning i resultaterne. Og det er særlig blandt pigerne, at der er sket en spredning i de faglige niveauer.
Desuden viser rapporten, at elevernes socioøkonomiske baggrund nu har signifikant større sammenhæng med deres faglige niveau i natur/teknologi.
Den udvikling mener direktør i det nationale naturfagscenter Astra Mikkel Bohm er "beskæmmende".
"Det skal vi gøre noget ved nu - ellers mister vi både talent, trivsel og formår ikke at lave en god overgang fra grundskole til en mere praksisorienteret ungdomsuddannelse. Vi risikerer vi at gøre naturfag til noget for de særligt kloge eller nørdede. Intet er mere forkert", siger han og tilføjer:
”Den stigende faglige ulighed er ekstra ærgerligt, fordi naturfagene er et område, hvor vi har alle muligheder for at undervise både praktisk og teoretisk og som er en oplagt spydspids i arbejdet mod at skabe en mere praksisorienteret skole. Det er både i grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelser som den kommende epx.”
Lavere faglig trivsel, men højere selvtillid
Den nye Timss-undersøgelse viser, at elevernes motivation for natur/teknologi er faldet signifikant siden 2015.
29 procent af eleverne angiver, at de godt kan lide faget, hvilket er på niveau med Finland og Sverige men lavere end i Norge. 35 procent af de danske elever angiver nu, at de ikke kan lide natur/teknologi.
Til gengæld er elevernes oplevelse af at have selvtillid i faget vokset siden seneste undersøgelse i 2019, hvor Danmark - modsat i matematik - er på niveau med de andre nordiske lande.
Den udvikling kalder Mikkel Bohm "brandærgerlig og uholdbar". Han håber nu, der vil blive gjort en indsats for at spørge eleverne, hvorfor de ikke finder naturfagene interessante.
"Vi skal tale med dem om, hvad der fylder i deres hverdag, og hvad de tænker på og drømmer om. Og så skal vi vise eleverne, at de er omgivet af naturfag, og at fagene kan støtte dem i at udforske, forstå og forandre verden", siger han og tilføjer:
”Det handler om langt mere end undervisning og den enkelte lærer. På hele naturfagsområdet har vi et fælles ansvar for at gøre det bedre, og vi må både lokalt, regionalt og nationalt rykke sammen om at løse problemerne".
Mikkel Bohm peger på et øget fokus på praksisorienterede aktiviteter som en vej til øget faglig trivsel i naturfagene. Men han savner, at der bliver sat en fælles nationalt retning på området:
"Det kan bidrage til at samle de mange aktører, der gerne vil være med til at styrke området. Det er både offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, forskning, ngo’er, erhvervsorganisationer og private virksomheder, fonde m.fl. Som Det nationale naturfagscenter tager vi gerne den praktiske opgave, hvis Børne - og Undervisningsministeren er enig med os i, at der er brug for en ny national naturfagsstrategi”.
Videnscenter: Stigende ulighed i naturfag er beskæmmende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.